"Udskiftnings
Forretningen for Salbye og Taarup Anno 1796"
(Afskrevet
efter håndskrevet afskrift udført af lærer Peder R. Olsen, Salby-Taarup
Skole)
Et uddrag:
Anno 1796 Fredagen den 25de November
blev denne Forretning igen foretaget af Landvæsenskommisarierne udi Nyborg Amt,
Amtmanden Hr. Kammerherre Schumacher, Justitsraad Bekker og Birkedommer
Toftgaard, udi Gaardfæsteren Hans Poulsen af Broelykke hans Gaard i Salby, for
efter Begæring af Hr. Landinspektør Nouvell at fortsætte bemeldte Forretning
til endelig Slutning. Hr. Landinspektørens Promemoria følger Forretningen
under No 7, hvorved tillige var til Stede som Udskifter bemeldte Hr.
Landinspektør Nouvell som fremlagde under No 8 Indkaldelsen til Forretningen,
som findes paategnet af Hr. landinspektør Nouvell, Forvalter Christensen,
Præsten Hr. Høyer og Forvalter Berg. Af Lodsejerne var til Stede Broelykkes
Ejer Hr. Landinspektør Utke, Ejeren af Hverringe Hr. Kammerjunker Juell, paa
Scheelenborg Ejers Vegne Købmand Hansen fra Kerteminde og Præsten Hr. Høyer
fra Mesinge. Hr. Landinspektør Utke foreviste Hr Baron Stieglitz Brockdorffs
Brev in Originale og fremlagde Kopi deraf som han udbad denne Forretning
indlemmet. I Følge hvilket den Protest som Hr. Baronen ved Birkedommer Trojel
sidste Kommissariemøde lod gøre herved hæves og bortfalder. Den fremlagte
Genpart af bemeldte Promemoria som med Originalen blev konfereret og rigtig
befunden følger Forretningen under No 9.
Salby
Delingsplanen
for Salby som blev dikteret af Landinspektør Nouvell.
Salby og Taarup
Byer har i Vestermark ingen frahegnet Markskel, desuden har Hverringes Fæstere
i Taarup haft Strøjorder paa Salby Marker, hvilke ved Markskellets Sættelse
imellem benævnte Byer bør udlægges til Taarup By, ligesom og Mesinge Møllers
Agre paa Taarups Marker skal udlægges til Salby, og den Skolejord som Taarup By
skal efter sit Hartkorn afgive til Mesinge Skole. Det ny Markskel som nu sættes
mellem Taarup og Salby, tager sin Begyndelse i Skræddermarken paa det sydøstre
Knæ og Gærdet ved Gaaseagre, løber i lige Linie imod nordvest til Brøden af
Krogagre hvorfra det løber over Maalet No 8 mod Vesten til det forhen værende
gamle Markskel, hvis Direction bliver uforandret, kun at noget ubetydeligt
indtages til Salby fra Taarup Marker for at Hegnet kan blive lige.
Salby har haft
Jorder paa Viby marker der nu indtages nordøst for Østermarken af Viby Marker
fra Ledet at regne og hen til Gærdet mellem Nymarken
og Øster Marken paa Salby Marker, paa dette ny Markskel bliver et Knæ
omtrent 212 Alen fra Ledet, for Resten lige. For at udlægge Jord til Skolen i
Mesinge og til Sognepræsten Hr. Høyer i Mesinge, for Strøjorder paa Salby
Marker og Mesinge Møllers Agre paa Taarup Marker blev Gærdet fra Enghaven og
hen til Ledet for Mesinge forandret saaledes at Hr. Høyer og Møllerens Grund
udlægges samme Sted og Skolens Jord udlægges i den nordvestre Del af
Vestermarken af den derværende Sylteng, dette Skel tager sin Begyndelse i
Vesten og løber i Linie mod Østen til Vestermae-Engene, hvorfra det gør et
Knæ og løber paa det gamle Tanggærde.
Broelykke har haft
Strøjorder paa Møllemaen, disse udlægges i den østre Side af benævnte
Møllemae fra Tur-Engen hen til smaa Skovenge i
lige Linie, hvorfra det gamle Gærde imellem Broelykke Hovmarker og
Keele-sige til lige mod Synden Høyeris, rettes saaledes, at Gærdet bliver
lige, kun at et ubetydeligt Knæ bliver mod Vesten ved Mellemgærdet imellem
Skræddermarken og Møllerengene.
Om
veje:
Købstadsvejen fra Kerteminde og hele Hindsholm tager sin begyndelse i
Skræddermarken ved Høyeris Huset, følger Hovmarks-Gærdet og fra samme
nordvestre Hjørne gaar vejen til Gaulebanken (?) i lige Linie, men omkring
Banken gør den et par ubetydelige Bugter, inden den naar Ledet, men fra Ledet
løber Vejen i lige Linie til Byens Stræde. Denne Vej bliver Gyde, paa
sidstbeskrevne Vej skal Taarup Vej støde ved Gaulene og løber sammen over
Gaaseagrene, Stenkisteagre, lidt af Skrædders Øje og Gaulene. Denne Vej bliver
Vej til Salby, Kerteminde og Hovvej til Broelykke og Hverringe for Taarup By og
bliver der ingen anden Vej over Salby Marker for Taarup By undtagen Kirkevejen i
Vestermarken, der bliver liggende som forhen, kun at samme fra Bugt til Bugt
bliver lige, anførte Vej bliver Gyde.
Vejen far Salby til
Mesinge bliver uforandet, kun at samme afsættes lige og bliver Gyde.
Strandvejen, som begynder ved Byen paa allerede anførte Mesinge Vej, følger
siden Gærdet i Vestermarken, over Engene til Taarup Marker, denne Vej bliver
ikke Gyde. Vejen fra Salby til Viby kan ikke synderlig forandres, paa samme
bliver tre Bugter, hvoraf den første ved Kattekær, den anden ved Kattetorn og
den tredje paa Broager, hvorfra den løber lige til Ledet, denne Vej bliver
Gyde. Videre Veje vidstes ikke at være nødvendige for Salby eller andre
paastødende Byer.
Alle Veje paa Salby
Marker, som bliver Gyde afsættes til 16 Alens Bredde, undtagen Mesinge Vejen i
Vestermarken, hvis Bredde afsættes til 14 Alens Bredde. I Henseende til Tangen,
der falder ved Stranden, forbeholdes enhver af Lodsejerne endskønt hans Lod
ikke støder til Stranden, Ret for Fremtiden til at hente ligesom forhen den
Tang enhver behøver.
Ler-
og Grusgrave:
En Lergrav afsættes straks uden for Byen paa Bystykker af 12000 kvadrat Alens
Størrelse, en Sandgrav paa Birkemoseagre af 10500 kvadrat Alens Størrelse for
Resten intet almindeligt eller i Fællig for Byen, kun at den Knulle(?) som
ligger paa Tilgenshøj bør være til fri Disposition for hele Byen saa længe
indtil Vejen imellem Salby og Viby er fuldført, hvilken saavelsom øvrige Veje
efter tre Aars Forløb bør være istandsatte - og efter den Tid ingen videre
Ret til at hente Grus af samme.
Efter at dette var
oplæst for Lodsejerne, erklærede de at ingen af dem havde noget imod Planen at
erindre. Landinspektør Nouvell der saavel for Kommissionen som tilstedeværende
Lodsejere havde mundtlig forklaret Delingsplanen for Salby By, erfarede nu at
samme ikke var enige i den af ham
lagte Plan, maatte derfor bede de eller dem som forlangte Forandring i samme,
deres Paastand i Protokollen tilkendegivet. Hr. Landinspektør Utke erklærede
sig med Planen fornøjet, hvilken han formente at være passende lagt.
Hverringe:
Hverringe 2de Gaardfæstere i Salby beholder deres ved deres Gaarde liggende
Tofter og Haver (Fiskergaard og Kragkærgaard), tager ved den vestre Side
imellem Jens Fischer og Povells indhegnede Tofter det vestre Skels begyndelse,
løber i Sønden over Rørbechs Agre, Raaehøj, Avlsgaard, Grovinehøj og
Stennekes Krog saaledes at det søndre Punkt bliver 36 Alen imod Vesten fra
Mellemgærdet imellem Østermarken og Skræddermarken. Det søndre Skel er
Broelykkes Hovmarker, de østre Skel for Lodden er Vibyvejen til Knæet ved Kattekær, siden løber Skellet udi lige Linie imod
Sønden ned paa Broelykke Hovgærde over Katte Taaeliig Agre, Aalehøje Steens
Agre og Pintze Kilde.
Resten af Jorderne for disse 2de Gaardfæstere, tages paa Møllemaen i sammes
søndre Ende, saaledes at Skellet kommer til at gaa fra Østen til Vesten i lige
Linie.
Præsten
Hr. Høyers Mensalbonde
faar uden for hans Gaard en Toft paa 38.000 kvadrat Alen, hvilken begynder ved
Hans Hansens (Bakkegaard) nordvestre Hjørne af hans Have, gaar derfra
imod Norden 204 Alen, hvorfra den igen gaar imod Sønden til Rasmus Poulsens
(Elmegaard) Enghave i en Længde af
107 Alen, hvorfra den løber imod Østen over benævnte Bonde eller Fæsters
Enghave. Siden bliver det Østre Hegn for Rasmus Poulsens Have Hegnet for
beskrevne Tofte. Resten af hans Jord udlægges i Vestermarken imellem Taarup Bys
Kirkevej og Scheelenborg Udlod. Og faar han de Søndre af Trans(?) og GaaseAgre.
Vejen bliver Skel for den vestre Side, Scheelenborg Udlod for den østre.
Gærdet imellem Mesinge og Salby. Det søndre Skel bliver lige og vil samme
dependere af hans Jorders Størrelse, hvorvidt han kan indløse de bemeldte
Skifter imod Sønden. Til denne Udlod følger han Mesingevejen og den
almindelige Vej som nu er lagt fra Salby og ud til Stranden langs med Mesinge
Gærde.
Scheelenborg.
Scheelenborg har 4 Gaarde, hvoraf de 2de ligger øster i Byen (Lundagergaard og
Therkelshøj) og de 2de andre i den vestre Ende (Elmegaard og Brandhøjgaard).
De 2de østre Gaarde faar deres Jorder af Nymarken og Østermarken. Det vestre
Skel tager sin Begyndelse 11 Alen nordvest paa Hans Andersens Have (Therkelshøj)[1],
løber derfra i lige Linie imod Norden paa det nordøstre Knæ af Gærder ved
Tørvemosen og Lunds Stykker. Det nordre og østre Skel er Viby Bys Gærder, det
søndre tager sin Begyndelse i østen ved Viby Marker over Enderne af
Maaleengens nordre Tørvehave, gaar over nogle Stykker af Østerbjergs Agrene og
løber ned paa det andet Knæ af Vibyvejen, som falder paa Kattetorns Agrene.
Fra denne Toft tages en Toft til Broelykke Gaardfæstere, som tager sin
Begyndelse ved det nordøstre Hjørne af Lars Andersens (Matr. 9a, Krogsris)
Gaard og gaar 68 Alen imod Norden, hvorfra den løber i lige Linie mod Østen
over Nørre Tofter, Krogholmen, Tilgenshøj i lige Linie imod sydøst ned paa
Viby Vejen. Denne Toft indesluttes i Sønden og Østen af Vibyvejen. I Norden og
Vesten af forhen beskrevne Skel.
For Scheelenborg 4 Gaardfæstere afsættes i nybeskreven Lod for Scheelenborg en
Tørvelod som falder østen,
norden, sønden Holl Agre. De 2de vestre Gaarde af Scheelenborg Gods beholder
deres ved Gaarden liggende Tofter, kun at et Stykke af Rasmus Poulsens Enghave
afskæres til Præstebonden. Det øverste Skel for disse 2de Gaardfæsteres
Bylod bliver Præstebondens Toft og fra sammes nordvestre Hjørne løber Skellet
ned paa det Hjørne, hvorunder Mesinge By løber ind paa Salby Enghave. Det
nordre Skel bliver det ny Markskel, som sættes for Præstens udlagte Jorder til
Mesinge og Mesinge gamle Gærde. Det vestre Skel er Taarup Kirkevej. Det søndre
Skel tager sin Begyndelse paa benævnte Taarup Vej - 389 Alen fra Gærdet i
Marken til Brandhøj i Sønden. Herfra løber det udi lige Linie imod Østen paa
det sydvestre Hjørne af Frands Marcussens (Brandhøjgaard) indhegnede
Tofte, Udlodden for disse 2de Gaardfæstere gives dem af Vestermarken af samme
vestre Side fra Stranden og hen til Vestermaes Agre i Østen, det vestre Skel er
Stranden, det søndre Taarup Marker, det nordre det ny Markskel for Mesinge og
sammes gamle Hegn. Det vestre Skel vil dependere af det som de efter Maal og
Taksation kan indløse. Dog vil samme komme til at gaa over de vestre Ender af
Gaaseager, de østre Ender af Vestermaes Agre og de vestre Ender af Kirkegaards
Agre.
............
Da det er vanskeligt at træffe at give enhver Lodsejer i sin Lod saa meget
Tørveskær som de forhen har haft, saa vedtog samtlige Lodsejere at der ingen
Fællestørvemose skulle eksistere, men at enhver skulle holde sig til de Moser,
som falder i deres Lodder, kun med den Reservation, at de gamle Tørvemoser
takseres lige saa vel som de tildelte, og det manglende eller overskydende
betales i Læs efter den Taksation uvillige Mænd ansatte dem for, og skal de
være forpligtet, som mangler at imodtage Tørven i deres Lod, som har for
megen, og paa dette Fællesskab kan ophøre saa snart muligt, maa den som
tilgodekommer Tørv ikke tage mindre end 20 Læs, men vel derover for hver
Fæster Godset har i Byen, til
denne Tørv gives fri Vej for de Aaringer samme haves, men Sætterummet at
betale med 40 Skilling for
Skæppen.
I
Henseende til Hegnet da deles som nu efter Forordningen af 29 Oktbr. 1794 og
efter det ved Taksationen over Gærselen vedtagen.
Hovsti som gaar til Broelykke og Hverringe godtgøres med 2 Alens Bredde.
Da intet videre kunde foretages, formedels Aftenens paakomme, saa bliver denne
Forretnings videre Fremme udsat til i Morgen Kl. 8 efter Lodsejernes Begæring
igen at foretage paa Broelykke.
Anno
1796 Løverdagen den 26de November
blev denne Forretning efter den i gaar tagne Bestemmelse foretaget paa
Hovedgaarden Broelykke af Landvæsens Commissarierne og Udskifteren Hr.
Landinspektør Nouvell udi Overværelse af efterskrevne Lodsejere: Hr.
Kammerjunker Juell til Hverringe, Hr. Landinspektør Utke til Broelykke, og
Forvalter Berg paa Scheelenborgs Ejers vegne. Og blev da begyndt med:
Broelykke
Gaard og Godses Lod:
Den beholder Resten
af Salby Bys Jorder, undtagen at Præstens Bonde i Salby faar en Tørvelod i
Broelykke Tørvemose i Østermarken. – Denne bliver af saa mange Læs Tørvs
Indhold som sammes gamle Tørvemaal har indeholdt. En halv Skæppe Land til 10
Skæpper Taxt afsættes til Sætterum; men Mensalbonden faar ingen Græsnings
Ret til benævnte Tørvelod, da Broelykkes Ejer udlægger ham Vej til denne
Tørvelod uden nogen Godtgørelse; Kattekær bliver et almindeligt Vandsted for
Byen dog uden videre Afbetjening af samme, hverken for Lodsejerne eller
Fæsterne uden til anført Vanding og naar Nødvendigheden udfordrer det - da
hente Vand i dette Kær. Efterat dette var oplæst for Fæsteren Niels Bendixen
erklærede han sig dermed fornøjet. Videre fandtes ikke ved denne Bys
Udskiftning at erindre, undtagen at Lodsejerne anmodede Landinspektøren at
besørge Tørvemaalenes Taksation og overvære samme samt at dele Hegnet,
hvorfor ham gives 4 Rdl. Daglig for Tørvens Taksation og 2 (Sk?) pr Tønde
Hartkorn af Hegnets Deling.
Derefter
blev Taarup Bys Udskiftning imellem Lodsejerne Hr. Baron Stieglitz Brockdorff,
Hr. Kammerjunker Juell og Hr. Landinspektør Utke foretaget.
Om
Veje:
Fra Taarup gaar en Vej til Mesinge Kirke. Denne afsættes i Kirkemarken fra
Ledet ved Byen over Broagre og hen til sammes nordre Ende, hvorfra Vejen gør en
Bugt imod nordost over søndre Kiekevejs Agre, Stien Land, nordre Kierkevejs
Agre og den Jord som er udlagt fra Salby til Taarup. – Vejen fra Taarup og til
Kerteminde som forhen gik i Møllerhøjs Marken forandres nu saaledes: at paa
forhen beskrevne Kirkevej følger samme 102 Alen imod Norden fra Ledet at regne,
og fra benævnte Alenmaal gaar Vejen lige imod østen over Uveltoft, Møllehøjs
Agre og den søndre Ende af Christen Mortensens (Skovgård) indhegnede Have,
hvor den støder paa den for Salby By allerede bestemte Vej.
Disse
2de Veje bliver Gyde og af 16 Alens Bredde. Strandvejen fra Taarup, som har
løbet Thorslund Marker bliver som forhen. Ikkuns at samme ved Byen bliver lige
og trækkes lidet ind til over Kiøkke Marken. Vejen fra Hindsholm til Odense
som har gaaet over den vestre Ende af Kirke Marken og Lykken, bliver som forhen.
– Disse 2de Veje bliver af 12 Alens Bredde og uindhegnede. Almindelige
Grusgrave og Lergrave bliver ikke ved Taarup By; det første hentes ved Stranden
og det sidste tager enhver paa sin Lod i Almindelighed. – Vandsteder bliver
heller ikke til Byen, men hver forsyner sig med samme ved sin Lod. Paa Taarup
Bys Gade har ligget og ligger et Hus som Smeden har opbygget paa Byens Grund, og
tilfaldt samme efter Lodtrækning Scheelenborg nemlig Grunden, hvorom Lodsejerne
blev enige at lodkaste, men Bygningen tilhører Smeden. Det paa gaden liggende
Vandsted bliver almindelig, som forhen. Rettighed til at hente Tang forbeholdes
enhver ligesom forhen.
Til
Skolen i Mesinge er udlagt Jorder efter Taarup Bys Hartkorn m.v.: en Ager som
Mølleren i Mesinge har haft er ligeledes udlagt uden for Taarup Bys Markskel.
De Strø Jorder som Christen Mortensen i Taarup har haft paa Salby Marker er
indtagne østen for Kirke Marken og Møllehøjs Marken, hvilke allerede i Gaar
under Kommissionen for Salby er bleven beskreven.
Scheelenborg
Gods.
Scheelenborg Gods beholder deres Tofte ved Gaarden og til samme lægges de
søndre Ender af Avltoft og hen til Vejen som løber til Kerteminde, det østre
Skel for disse indtagne Jorder af Avltoft bliver i lige Linie med Scheelenborg
gamle indhegnede Tofte, det nordre og vestre Skel er Gyderne, det søndre Gaden
og benævnte Tofte. Resten af de Jorder, som tilkommer Scheelenborg Gods
udlægges dem først af Møllehøjs Marken og Kirke Marken og indtager de al den
Jord som indesluttes af Kerteminde Vejen, Kirkevejen og det nye Markskel imellem
Salby og Taarup, for det andet den øvrige Del som de kan tilkomme af Kirke
Markens nordre og vestre Side, saaledes at disse Jorder tager sin Begyndelse ved
Kirkevejen i østen og lige ud til Stranden i Vesten.
Broelykke
Gods:
Broelykke Gods tager Resten af Møllehøjs Marken og hele Nye Marken samt en Del
af Torslunde Markens sydøstre Side saaledes, at den tagne Jord tager sin
Begyndelse ved Jens Andersens (Møllerhøjgaard) nordvestre Hoved Hjørne,
løber derfra imod Vesten imellem Skellet af Hindekærs Agre og Hyen Toften,
saaledes at denne Linie fortsættes mod Vesten saa langt som Broelykke Fæstere
efter Maal og Taxation kan
indløse, det vestre Skel vil altsaa blive ubestemt. Hverringe fæster Christen
Mortensens Gaard udflyttes og samme Gaard og Have Plads tillægges Broelykke
Gods.
Hverringe Gods:
Hverringe Gods
beholder Resten af Byens Jorder samt det paa Gaden liggende Smedevænge og
Broelykke Toft der ligger norden Scheelenborg Toft, Hverringe Fæster Jens
Jørgensen (Hesselkærgaard) faar siden for Gaarden en Bredde af 10 Alen for at
konservere sin Gaard for Ufred for paaløbende Kreaturer.
Med Tørven som bliver lagt fra Salby til Taarup forholder det sig som ved Salby
ligesom og med Betalingen for samme Taksation og for Hegnet.
Hyrdehuset
paa Gaden i Taarup By indtager Hr. Kammerjunker Juell som Ejendom imod at
erlægge 10 Rd. skriver Ti Rigsdaler til Scheelenborg og Broelykke Ejere.
Og
da ingen begærede denne Forretning noget videre tilført, undtagen at Broelykke
Ejer blev forbeholdt trende Aars Tid til at opskære den Tørv som udi Lodden
maatte findes, tilligemed Sætte-Rum imod samme Betaling som under Salby Bys
Udskiftning er bestemt; hvilket og bliver forbeholdt for Scheelenborgs Ejer, saa
at den ene ikke faar nogen Slags Rettighed i den andens Lod efter dette Tidsrums
Forløb. Saa blev denne Forretning med
fælles Samtykke sluttet og ved Lodsejernes Underskrift bekræftet.
Actum
Broelykke ut Supra.
Schumacher, Bekker, Toftgaard, Nouvell, Juell, Utke, paa Scheelenborgs høje
Herskabs vegne Berg