Thyge Hansen

Hans Henrik Hansens og Karen Marie Thygesdatters børn

Thyge Hansen

Johanne og Thyge Hansen

Thyge Hansen, f. 2/2 1816, d. 18/7 1906 i Ferritslev, begravet på Rolfsted kirkegård. Han var gift med Johanne Marie Rasmusdatter, f. 1825, d. 8/3 1907, datter af Rasmus Jensen og Sara Jørgensdatter, matr. 18 i Sødinge. Thyge Hansen købte 18/6 1846 udflyttergården Skovgård på Ferritslev Mark. De fik 8 børn. Datteren Sara Margrethe Thygesen blev mormor til Dagmar Andreasen, "Rynkeby Mosteri".
Thyge Hansen var som nævnt stærkt engageret i Vilhelm Birkedals menighed i Ryslinge.

Men hvor grene af familien måske med Martin Pedersens ord "var ved at fortabe sig i deres grebethed, da forstod Thyge at forene åndelige og timelige interesser".

Klaus Berntsen holdt i 1909 en tale i anledning af 100-årsdagen for Vilhelm Birkedals fødsel og sagde bl.a.:
"Det var mænd fra valgmenighedskredsen, der stod i spidsen ikke blot for det åndelige liv, men også for de timelige foretagender over næsten hele Fyn. Vi fynboer har da en særlig grund til at takke Birkedal som grundlægger af det åndelige fællesskab, hvorved også de timelige værdier er vokset frem til gavn for hele vort folk."
Povl Hansen fortæller om Thyge Hansen:

"Thyge havde i begyndelsen en svær tid i Ferritslev. De faste bymænd var på nakken af ham, fordi han sluttede sig til Kold og Birkedal. Ikke alene blev han hånet og spottet, men det var hændt, han blev forfulgt med stenkast, når han gennem Ferritslev by om søndagen kørte til kirke i Ryslinge. At han ikke ville betro sine børn til almueskolen, men sendte sin ældste søn Hans Henrik Thygesen, senere gårdmand og amtsrådsmedlem i Ferritslev, den lange vej til Schjørring i Sødinge Friskole, gjorde ikke sagen bedre. Værst blev det, da han efter Kolds råd på egen grund lod opføre en lille friskole og fik en ung mand til at undervise børnene.
Men Thyge gik sine egne veje, og en munter, elskværdig og dygtig mand, det var han. Det kunne selv hans bitreste modstandere ikke nægte. Han var den første, hos hvem jeg så tærskemaskinen i gang, og under en familiesammenkomst hos ham førte han os engang ud i marken, for at vi der skulle se virkningerne af noget, han kaldte kunstgødning. På landbrugets område var Thyge blandt de fremmeligste.

Mest kendt blev han dog for sin store have, som han efterhånden fik anlagt rundt om sin gård ind mod den lille smukke skov, som lå der og dannede læ for gården. Som sin farmor (Karen Nielsdatter i Sødinge) elskede han havearbejdet, især hvad der vedrørte frugthaven. Altid var der udvidelser, vi skulle se, med mange nye og ukendte frugtsorter. Frugthaven blev til sidst for os børn næsten som en hel lille frugtskov..."

Thyge Hansens og Johanne Marie Rasmussens børn:

1. Hans Henrik Thygesen, f. 14/1 1847, d. 21/8 1907.

2. Knud Thygesen, f. 7/2 1850, d. 2/9 1876.

3. Karen Marie Thygesen, f. 25/4 1852

4. Sara Margrethe Thygesen, f. 16/8 1857, d. 2573 1934.

5. Maren Kirstine Thygesen, f. 21/9 1860

6. Erik Vilhelm Thygesen, f. 20/11 1862, d. 16/4 1875.

7. Jens Frederik Thygesen, f. 22/10 1865, d. 5/3 1946.

8. Rasmine Thygesen, f. 14/3 1868, d.

Kirsten Hansdatter

Kirsten og Hans Hansen

Kirsten Hansdatter, f. 31/1 1812, d. 28/5 1888, blev 20/10 1831 gift med gårdmand Hans Hansen, f. 1794, d. 18/4 1884, søn af Hans Eriksen, Kellerupgård og Ane Christensdatter, der var datter af Christen Rasmussen, Leragergård i Brangstrup (den gård, som Erik Knudsens søn Poul Eriksen siden købte og som Poul Eriksens søn Erik Eriksen (statsminister 1950-53) overtog efter sin far.

Kirsten Hansdatter og Hans Hansen købte gården matr. 5 i Bolteskov. De fik ingen børn, og gården gik i arv til Kirsten Hansdatters 19 år yngre halvbror, Jens Hansen.

H. M. Henriksen fortæller i ”Ryslinge sogns Historie”:

'De var begge udprægede ordensmennesker. Aldrig kunne man finde et halmstrå i gården, og i deres have opfredede de en kristtorn, der ragede højt op over stuehuset. Kirsten var i modsætning til sine yngre brødre, Hans Hansen i Sødinge, Thyge Hansen i Ferritslev, Erik Hansen i Ryslinge og Jens Hansen, der arvede gården efter hende, kritisk indstillet overfor Birkedals forkyndelse af det mirakuløse - og ironiserede ligesom Ingemann over troen på ligenes opstandelse. "Det kan Varen tæ' mæ' ikke passe", sagde hun. Hun tog for håndfast på tingene, men praktiske var de, og de blev meget velstillede uden at være påholdne. Børn af familien, der besøgte Kirsten, fik altid en stor sølvmønt i lommen."

Povl Hansen fortæller om familieturene til Thyge Hansen i 1860-70-erne. Det var nok de år, hvor enigheden og familiesammenholdet var på sit højeste:

"Klokken 10 var gerne fastsat til udfærden, men allerede en time forud havde vi den muntre moster Kirstens vogn i vor gård. Hun og hendes mand, gårdejer Hans Hansen i Bolteskov, måtte vist være kommen en time for tidlig til verden, og den time var de altid foran alle andre.

Ægteparret havde ingen børn, så der var god plads på deres vogn til et par stykker af os mange småfolk. Men undertiden blev det også morbror Hans' børn, der blev anbragt her. Når så vognen fra Thyges svoger også stødte til, blev vi fire vogne på rad og række, og så kunne det endda sommetider ske, at vi var så heldige undervejs at indhente eller indhentes af både morbror Erik i Ryslinge og morbror Jens i Vesterskov..."

Tilbage til Hans Henrik Hansen

Til startside