 |
 |
|
Smedien ca. 1894 |
Smedeboligen (2002) |
Taarup Smedie
|
|
|
Smedien ca. 1894 |
Smedeboligen (2002) |
Den
1/3 1877 startede Hans Simon Larsen sin smedevirksomhed i Tårup. Hans
Simon Larsen (1851-1909) var søn af tømrer Lars
Rasmussen og Kirstine Hansdatter, dattersøn af smed
Hans Simonsen, Dalby. Hans hustru, Ane Marie Rasmussen, var fra Bullerup.
Deres 11 børn voksede op i den lille smedebolig. Desuden boede den tidligere
smed og hans husholderske, Marie, på aftægt i huset. Under Hans Simon
Larsens søn og sønnesøn, Aksel Larsen og Helge Larsen udviklede
smedien sig til den omfattende virksomhed "Maskinfabrikken Taarup" i
Kerteminde. (I dag "Kverneland A/S").
Hans Simon Larsens enke blev efter hans død boende i smedeboligen, hvor der
blev indrettet en Brugs, som hun passede sammen med en datter. Da Aksel Larsen
flyttede sin virksomhed til Kerteminde, købte den yngste bror Viggo Larsen hans
villa i Tårup og indrettede gartneri i den gamle smedie. Da hans hustru
Louise overtog Brugsen, blev den flyttet til villaen. Smedeboligen ejes i dag af
Viggo Larsens datter og svigersøn.
Om
Taarup og Taarup Smedie omk. 1877
(Uddrag af Rasmus Jacob Larsens erindringer, ældste søn af Hans
Simon Larsen)
"Far (Hans Simon Larsen) var jo nu blevet 25 Aar og begyndte
at se sig om efter et Virkefelt for sig selv. Det voldte jo mange Spekulationer,
for en Smedie kostede jo penge, og det havde hverken Far eller Mor. Men endelig
fandt man Taarup, eller som man sagde, 'Taarbysmedien'. Hus og Smedie ejedes af
en gammel Smed Jakob Jensen, han var midt i 70-erne og vilde sælge; og med den
afsides Beliggenhed, som Taarup havde, var den jo ikke saa dyr. Farfar var med
ved Handelen og saa som den kyndige paa Sagerne, og han fandt ud af, at der
kunde blive en Bolig af det gamle Hus, naar det blev lavet i Stand, og det var
han jo Mester for at kunde, og saa blev Handelen sluttet - en mærkelig Handel.
Pengene, som var nødvendige, laante Far i 'Valgmenighedens Sparekasse', og saa
begyndte han sin Virksomhed i Taarup Smedie den 1. Marts 1877.
 |
 |
| Hans Simon Larsen | Ane Marie Rasmussen |
Lad os se paa Forholdene, som de var, og paa Betingelserne.
Huset
var gammelt, der var Lergulv i de tre smaa Stuer, og Vinduerne var smaa og med
grønlige Ruder, i Køkken og Bryggers var der Stengulv, og saa var der en
mægtig Bageovn af Ler, som først blev nedrevet i min første Barndom. I Enden
af Huset var Kostalden med Plads for en Ko, men alt var gammelt og forfaldent.
Smedien var lille med en Esse og Straatag, og Værktøjet var som
alt andet i Taarup meget gammeldags. Efter Handelsvilkaarene skulde den gamle
Smed være paa Aftægt hos Far, d.v.s. bo og spise hos ham, og det var jo nu den
almindelige Maade at ordne slige Sager paa; den gamle Smed havde en
Husholderske, som paa den Tid var 44 Aar, og hende skulde far ogsaa give
behørigt Husly, men dog ikke Kost. Det vilde sige, at Far, saalænge
Husholdersken levede, ikke kunde sælge Huset, uden en eventuel Køber samtidig
overtog Forpligtelsen med Hensyn til hende.
Paa den Maade kom 'gamle Marie' i Fars Hus, og hun overlevede
baade Far og Mor, idet hun først døde i 1928, hun var da 92 Aar, men om hende
senere.
Huset blev nu sat i Stand, Kostalden revet ned og ombygget til
Bolig for den gamle Smed og hans Husholderske; og der blev lagt
nye Gulve i Stuerne og i Køkkenet, isat nye Vinduer og meget andet.
Først blev Boligen til de gamle indrettet, og i den første Tid spiste Far hos
dem, og den gamle Smed hjalp ham i Smedien.
Men der var jo andre, der skulde sluttes Akkord med end Jakob
Smed, nemlig alle 'Mændene', d.v.s. Gaardmændene.
At være Landsbysmed i de Tider og da navnlig mellem saa
gammeldags Mennesker som Taarbymændene var ikke saa lige til. 'Bylavet' havde
sin egen Akkord med Smeden og betalte Smedeløn omtrent paa samme Maade , som
Præst og Degn fik deres Løn. Hver Mand leverede visse Tdr. Rug og Byg om Aaret
samt Føde til Smedens Ko og hans Faar, ydede nærmere fastsat Kørsel o.l. Det
var Smedens Løn. Naar der arbejdedes for en Gaardmand, fik Smeden og hans Folk
tillige Kosten i vedkommende Gaard, og der blev herfra sendt en Karl til at
hjælpe i Smedien under Arbejdet; ud over disse Ydelser in natura skulde der
betales for Kul og Jern. Mange kom selv med Jernet, for en Smed kan jo lave
gammelt til nyt. Saadan havde det været i den gamle Smeds Tid, og Far fortsatte
omtrent uændret, men lidt ændredes der dog.
Naar man lavede Kostalden om til Beboelse, kunde man jo ikke
holde Ko og Faar. Akkorden blev da, at man i stedet for Føde til Koen leverede
sød Mælk efter Tur hver dag paa Gaardene, og Faaret blev ligeledes sat paa
Omgang hos Mændene et Aar ad Gangen. Det var en Ordning, som blev til
Bøndernes Fordel, da Landbrugspriserne faldt, men Far blev dog ved med den
gamle Ordning lige til 1896, da han opsagde sin Akkord.
Smedens Stilling var jo noget for sig i gamle Dage; Smedene
indtog i de gamle Landsbysamfund en Stilling helt for sig selv. De var en slags
Embedsmænd som Præst og Degn, og blev ved Gilder og andre Sammenkomster
betragtet derefter. Sad Præsten øverst til Bords, var Degnen ved hans højre
og Smeden ved hans venstre Side. Og en rigtig Smed skulde have Forstand paa
næsten alting angaaende Dyr og alle Slags Redskaber. Han var saaledes en slags
'Klog Mand', særligt med Hensyn til Heste, og mellem de gamle Redskaber, Far
overtog, var da ogsaa Apparater til Aareladning: Ladestaal og Ladekøller
til Hestenes Aareladning, Apparater til Klinkning
o.s.v. Alle disse primitive Redskaber havde man endnu i min Barndom, men jeg ved
nu aldrig af, at Far virkede som 'Klog Mand' i alm. Forstand; men Folk spurgte
ham til Raads om snart sagt alting.
Saadan var Forholdene altsaa i den gamle Taarup Smedie, da Far
begyndte sin Virksomhed der. Og Kundekredsen 'Mændene' var jo, som nævnt,
meget langt tilbage, alt stod stille. Der er ingen Gennemkørsel i Byen, og den
ligger helt for sig selv, for en Del kom vel Vedhængningen ved det gamle heraf.
(Rasmus Jacob Larsen blev født 21/12 1878)