Landsbyen Tårup
![]() |
|
Tårup Bygade, ved gadekæret (2005) |
Tårup
ligger i Mesinge
sogn, som omgives af Viby sogn, Kerteminde købstad, Drigstrup sogn,
Odense Fjord - Gabet og Dalby Bugt - samt Dalby sogn.
De fire landsbyer i Mesinge sogn: Mesinge, Midskov, Salby og Tårup blev
udskiftet fra 1796, og i de følgende år blev nogle af gårdene flyttet ud på
den jord, som lodsejerne (Scheelenborg, Hverringe og Brolykke) ved udskiftningen
tillagde de pågældende gårde. Af udskiftningsprotokollen fremgår det, at
vejene til og fra Tårup er de samme veje, som blev anlagt i 1796.
(Se Uddrag af Udskiftningsprotokol)
Helt mod syd i sognet ligger det inddæmmede Landsvejle (139 ha), nu Tårup Strand, inddiget allerede i 1812, men først endeligt kultiveret i 1924-26. Næsten alle gårdene i Tårup købte et stykke af denne jord. Under det øverste sandlag viste der sig at være et tykt lag af strandskaller. Skallerne blev solgt til hønseriejere, og indtægten herfra var således i de første år med til at finansiere jordkøbet. Før 1812 var strandvolden ved Kikkenborg nordøst for Kerteminde den eneste landforbindelse mellem Hindsholm og det øvrige Fyn.
![]() |
|
"Bygevejr
i april' - Taarbystranden 1901-07 |
Landsbyen
Tårup, der i de anvendte dokumenter også benævnes Thorup, Torup,
Torop,Thaarup,Thårup og Taarup, var kendt allerede i 1300-tallet under navnet
Torp, som betyder udflytterbebyggelse. Landsbyen blev udflyttet fra Salby
allerede i middelalderen.
Indbyggertal:
1787: 93 personer, 52 voksne + 41 børn, fordelt på 12 husstande.
1801: 95 personer. (701 personer i hele Mesinge sogn)
1834: 119 personer.
1845: 111 personer, 88 voksne + 23 børn, fordelt på 16 husstande.
1901: 110 personer, 82 voksne + 28 børn, fordelt på 19 husstande. (1204 i hele
sognet).
Fra 1787-1960 har indbyggertallet ligget stabilt på omkring 100 personer, incl.
tjenestefolk. I 1960 var der brugsforening og gartneri samt holdeplads
(trinbræt) for
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Banen blev indviet 5/4 1900 og nedlagt
pr. 31/3 1966. At der blev oprettet et trinbræt i Taarup, skyldtes ikke mindst
Hans Simon Larsen, Taarup Smedie. Som medlem af
sognerådet kæmpede han for sagen, da han havde brug for at kunne ekspedere sine
landbrugsmaskiner til videre transport.
![]() |
![]() |
| Taarup Trinbræt (Kilde: www.evp.dk) | |
I dag (2006) bor der under 100 mennesker, og der er ingen
indkøbsmuligheder.
Ejerforhold:
De 12 husstande i 1787 var fordelt på 9 gårde og 3 huse.
Gårdene: Matr. nr. 1, 2 og 3 hørte under Brolykke Gods:
Møllerhøjgård, Vestergård
og Holmegård.
Matr. nr. 4, 5, 6, og 7 hørte under Stamhuset Hverringe: 'Rasmus Sørensens
gård', Skovgård,
Lykkegård og Hesselkærgård.
Matr. nr. 8 og 9 hørte under Baroniet Scheelenborg: Thorslundgård og
Tårupgård.
Smeden boede i smedeboligen tilhørende Tårup Smedie. Desuden boede en
hyrde og en daglejer i huse, der var adskilt fra gårdene.
Af de nævnte gårde blev Skovgård, Lykkegård, Hesselkærgård og Holmegård
udflyttet i forbindelse med udskiftningen.
Omkring 1845-50 blev 'Tårup Østervang' ('Møllers gård' ) udstykket fra
Vestergård. I 1884 blev Bækkelundgård udstykket fra Skovgård. Breidablik
blev omk. 1912 udstykket fra Thorslundgård.
I 1903 var der 9 frikøbte gårde + 6 huse samt 3 gårde og et hus, der endnu
ikke var købt fri (Scheelenborgs bøndergods). Brolykke var det første
af godserne, der solgte sit fæstegods (i 1852).
![]() |
| Odense
Fjord 2003 (Fotograferet fra Tårup Vestergyde) |
Til startside