Sødinge Friskole


Sødinge Friskole	Sødinge Friskole 1996

Brødrene Lars Jørgen og Niels Peter Jeppesen var stærkt påvirket af Christen Kold fra hans tid i Ryslinge. Selv om Kold efterhånden i flere år havde boet på Hindsholm, var forbindelsen ikke ophørt, og hvad han havde sat i gang hos dem af skoletanker, føltes stadig som det eneste rigtige for dem, så da de ældste af deres børn nærmede sig skolealderen, besluttede de sig for at gøre noget ved det.

I 1857 henvendte Lars Jørgen og Niels Peter Jeppesen sig derfor til Christen Kold og spurgte ham, om han ville hjælpe dem med at få startet en lille friskole i Sødinge. Kold ville gerne hjælpe sine venner godt i gang, og han ville selv påtage sig undervisningen den første sommer.

Brødrenes fælles barndomshjem, Jeppe Larsens gamle høkerhus i Ympehaven, blev indrettet til skole, og i sommeren 1857 startede Christen Kold Sødinge Friskole med 16 børn.

Forældrekredsen, der stod bag friskolen , bestod udover brødrene Jeppesen af sognebåndsløserne, gårdmændene Hans Rasmussen og Hans Hansen i Sødinge. Til dem sluttede sig snedker Søren Nielsen fra Eskildstrup, væveren Hans Bendtsen, Sødinge, samt Peder og Lars Knudsen fra Eskildstrup m. flere.

Christen Kold var endnu ugift og boede hos Lars Jørgen Jeppesen den sommer, mens hans medhjælper, lærer Poulsen Dal, passede Dalby Friskole på Hindsholm.

Da Kold om efteråret skulle modtage vinterholdet på den højskole, han også havde startet i Dalby, fik han Birkedals hjælpepræst cand. theol. Jens Schjørring til at fortsætte skolearbejdet i Sødinge.

I 1859 solgte Lars Jørgen Jeppesen sit nye store hus med de 3½ tdr. land jord til pastor Schjørring for 8000 kr. Han lod det indrette til friskole og bolig. Her var rigeligt med plads, og den følgende vinter, 1859, begyndte han også at holde højskole i Sødinge.

Den første vinter var der 12 karle, den følgende vinter var der 18. De fleste fra den første vinter fortsatte.

Blandt de nye elever var den senere statsminister Klaus Berntsen fra Eskildstrup, som også i en periode var friskolelærer i Højby (1862-1882).

En anden senere statsminister har haft tilknytning til Sødinge. I.C. Christensen var i en periode karl hos Knud Rasmussen for samtidig at øve sig i lærergerningen. Begge fhv. statsminister Erik Eriksens forældre var fra Sødinge, men i hvert fald faderens familie var ikke tilknyttet friskolen.
Klaus Berntsen har fortalt om sit højskoleophold på Sødinge Højskole i sine Erindringer, bind I.

Jens Schjørring var lærer i Sødinge Friskole i 7 år. I 1864 fik han præstekald i Jylland og solgte skolehuset til sin gamle elev, husmand Knud Rasmussen, som blev lærer i Sødinge Friskole fra 1864 til 1891.

Det var på Schjørrings og senere på Kolds Højskole, Knud Rasmussen havde bestemt sig for at blive lærer. Han ville have været på Blaagård Seminarium, men Kold mente, at han som en god fortæller godt kunne begynde som friskolelærer i Egebjerg uden en læreruddannelse. Han overværede nogle timer i børneskolen hos Kold og fandt på grundlag deraf sin måde at undervise på.

Da han blev opfordret til at overtage Sødinge Friskole, sagde han ja. Han købte skolen i 1864. Handelen fandt sted i overværelse af gårdmand Hans Hansen og gårdmand Niels Peter Jeppesen . Huset, skolematerial og bøger kostede 7.200 kr.

Samme aften blev han indkaldt for at deltage i krigen 1864. Mens han var borte, holdt bl.a. Klaus Berntsen skole for ham.

Efter krigen startede Knud Rasmussen så sin lærergerning i Sødinge Friskole med en løn på 400 kr om året. Selv om det var en anden tid, var det en meget lille løn.

Efter 20 års lærergerning i Sødinge erklærede Knud Rasmussen, at han ikke kunne fortsætte uden højere løn. Sødingerne, der var ret nærige, forstod ham ikke. Han havde jo indtægterne fra sit husmandssted, mente de, og desuden havde hans kone startet et børnehjem i friskolen, hvilket også gav indtægter. Det var dengang almindeligt at betragte lærergerningen som et kald, et arbejde man påtog sig af lyst og ikke for indtjeningens skyld.

Skolen standsede en tid, idet Knud Rasmussen forlangte 600 kr. i løn for at kunne fortsætte. Det lykkedes at sikre ham 580 kr. årlig, idet Ernst Trier, Vallekilde Højskole, tegnede sig for 50 kr. årlig. På det tidspunkt var Povl Hansen fra Sødinge blevet lærer på Vallekilde Højskole (senere blev han forstander).

I 1891 opgav Knud Rasmussen efter en sygdomsperiode Sødinge Friskole og flyttede sammen med sin anden hustru til Birkebjerg på Hindsholm, hvor de overtog hendes forældres gård. Her døde han 20/1 1920.

Knud Rasmussen blev efterfulgt af Martin Pedersen Rudum fra Rudme.

Skolen eksisterede til 2008. En del af bygningerne står endnu omtrent som Lars Jørgen Jeppesen byggede dem, med bindingsværk og stråtage.
I 1957, da Sødinge Friskole fejrede 100-års jubilæum, deltog en sønnesøn af Lars Jørgen Jeppesen i festen. Han medbragte en kuffert fyldt med små linealer med centimetermål. De blev delt ud til deltagerne og til børnene i skolen.

På højskole i Sødinge
Klaus Berntsen fortæller om sit højskoleophold på Sødinge Højskole (Erindringer, bind I)

"I Sødinge By, Ringe Sogn, kun en god Fjerdingvej fra mit Barndomshjem, oprettede Vilhelm Birkedals Medhjælper, Pastor Jens Ludvig Nicolaj Schjørring, i Slutningen af 50-erne en Højskole og Friskole, og jeg fik da af Mor Lov til at maatte indmelde mig som Elev for Vinteren 1859-60. Jeg skulde bo og spise hjemme; det var den billigste Maade for Mor. Foruden Forstanderen fik jeg til Lærer cand. theol. Kristjan Køster, som den Gang var Huslærer hos Birkedal og senere blev Kapellan hos Grundtvig i Vartov. Endvidere Friskolelærerne Kristjan Appel i Ryslinge og Morten Eskesen, Rudme. Appel underviste i Fædrelandshistorie, og Eskesen sang Kæmpeviser og aabnede første Gang mit Øre for den Poesi, disse rummer. Endvidere oplæste Eskesen Bjørnsons Fortællinger, der da lige var udkommet; jeg blev især tiltalt af »Synnøve Solbakken« og »Arne«. Vi sang til Melodi af Eskesen »Undrer mig paa, hvad jeg faar at se« og »Nu Tak for alt ifra vi var smaa.« Schjørring fortalte Verdenshistorie og Køster Kirkehistorie. Jeg blev en meget interesseret Elev, der efterhaanden fik Klarhed over, hvor værdifuld den mundtlige Undervisning er i Modsætning til Remseriet, som jeg i Aar havde døjet. Uagtet jeg var saa ung, kom jeg snart til at staa i kammeratligt Forhold til de mange ældre Bønderkarle, der var Elever paa Skolen. Her sluttede jeg Venskab med min til sin Død saa trofaste Ven, Anders Hansen Tange af Gestelev, den senere Folketingsmand for Nyborgkredsen, en af de mest kundskabsrige Bønder, der har haft Sæde i Folketinget. Han havde en usædvanlig Hukommelse, og det hændte ikke sjældent, at han vidste bedre Besked om Navne og Begivenheder end Forstanderen, naar denne i Timerne samtalte med os om Emner fra Verdenshistorien. Foruden Tange sluttede jeg Venskab med den senere bekendte Friskolelærer Knud Rasmussen og med Jørgen Madsen fra Brødegaard, der siden hen blev en af mine trofaste Stillere i Assenskredsen........".

Om landsbyen Sødinge

Til friskolelærer Knud Rasmussen