![]() |
![]() |
|
Sødinge Friskole |
Sødinge Friskole 1996 |
Brødrene
Lars Jørgen
og Niels Peter Jeppesen var stærkt påvirket af Christen Kold
fra hans tid i Ryslinge. Selv om Kold
efterhånden i flere år havde
boet på Hindsholm, var forbindelsen ikke ophørt, og hvad han havde sat
i gang hos dem af skoletanker, føltes stadig som det eneste rigtige for dem,
så da
de ældste af deres børn nærmede sig skolealderen, besluttede de sig
for at gøre noget ved det.
I
1857 henvendte Lars Jørgen og Niels Peter Jeppesen sig derfor til Christen Kold
og spurgte ham, om han
ville hjælpe dem med at få startet en lille friskole i Sødinge. Kold
ville gerne hjælpe sine venner godt i gang, og han ville selv påtage sig
undervisningen den første sommer.
Brødrenes
fælles barndomshjem, Jeppe Larsens gamle
høkerhus i Ympehaven, blev
indrettet til skole, og i sommeren 1857 startede Christen Kold
Sødinge Friskole med
16
børn.
Forældrekredsen,
der stod
bag friskolen , bestod
udover brødrene Jeppesen af
sognebåndsløserne,
gårdmændene Hans Rasmussen og Hans Hansen
i Sødinge. Til dem sluttede sig snedker Søren Nielsen fra Eskildstrup,
væveren Hans Bendtsen, Sødinge, samt Peder og Lars Knudsen fra Eskildstrup m.
flere.
Christen
Kold var endnu ugift og boede hos Lars Jørgen Jeppesen den sommer, mens hans
medhjælper, lærer Poulsen Dal, passede Dalby Friskole på Hindsholm.
Da
Kold om efteråret skulle modtage vinterholdet på den højskole, han også
havde startet i Dalby, fik han Birkedals hjælpepræst cand. theol. Jens
Schjørring til at fortsætte skolearbejdet i Sødinge.
I
1859 solgte Lars Jørgen Jeppesen sit nye store hus
med de 3½ tdr. land jord til pastor Schjørring for 8000 kr. Han lod det
indrette til friskole og bolig. Her var
rigeligt med
plads, og den følgende vinter, 1859, begyndte han også at
holde højskole i Sødinge.
Den
første vinter var der 12 karle, den
følgende vinter var der 18. De fleste fra den første
vinter fortsatte.
Blandt
de nye elever var den senere statsminister Klaus Berntsen fra Eskildstrup, som
også i en periode var friskolelærer i Højby (1862-1882).
En
anden senere statsminister har haft tilknytning til Sødinge.
I.C. Christensen
var i en periode karl hos Knud Rasmussen for samtidig at øve sig i
lærergerningen. Begge fhv. statsminister Erik Eriksens forældre
var fra Sødinge, men i hvert fald faderens familie var ikke tilknyttet
friskolen.
Klaus Berntsen har fortalt om sit højskoleophold på Sødinge Højskole i sine
Erindringer, bind I.
Jens
Schjørring var lærer i Sødinge Friskole i 7 år. I 1864 fik han præstekald i
Jylland og solgte skolehuset til sin gamle elev, husmand Knud Rasmussen, som
blev lærer i Sødinge Friskole fra 1864 til 1891.
Det
var på Schjørrings og senere på Kolds Højskole, Knud Rasmussen havde bestemt
sig for at blive lærer. Han ville have været på Blaagård Seminarium, men
Kold mente, at han som en god fortæller godt kunne begynde som friskolelærer i
Egebjerg uden en læreruddannelse. Han overværede
nogle timer i børneskolen hos Kold og fandt
på grundlag deraf sin
måde at undervise på.
Da
han blev opfordret til at overtage Sødinge Friskole, sagde han ja. Han købte
skolen i 1864. Handelen fandt sted i overværelse af gårdmand Hans Hansen
og
gårdmand Niels Peter Jeppesen . Huset,
skolematerial og bøger kostede 7.200 kr.
Samme
aften blev han indkaldt for at deltage i krigen 1864. Mens han var borte, holdt
bl.a. Klaus Berntsen skole for ham.
Efter
krigen startede Knud Rasmussen så sin lærergerning i Sødinge Friskole med en
løn på 400 kr om året. Selv om det var en anden tid, var det en meget lille
løn.
Efter
20 års lærergerning i Sødinge erklærede
Knud Rasmussen, at han ikke kunne fortsætte uden højere løn.
Sødingerne, der var ret nærige, forstod ham ikke. Han havde jo indtægterne
fra sit husmandssted, mente de,
og desuden havde hans kone startet et børnehjem i friskolen, hvilket
også gav indtægter. Det var dengang almindeligt at betragte lærergerningen
som et kald, et arbejde man påtog sig af lyst og ikke for indtjeningens skyld.
Skolen
standsede en tid, idet Knud Rasmussen forlangte 600 kr. i løn for at kunne
fortsætte. Det lykkedes at sikre ham 580 kr. årlig, idet Ernst Trier,
Vallekilde Højskole, tegnede sig for 50 kr. årlig. På det tidspunkt var Povl
Hansen fra Sødinge blevet lærer på Vallekilde Højskole (senere blev han
forstander).
I
1891 opgav Knud Rasmussen efter en sygdomsperiode Sødinge Friskole og flyttede
sammen med sin anden hustru til Birkebjerg på Hindsholm, hvor de overtog
hendes forældres gård.
Knud
Rasmussen blev
efterfulgt af Martin Pedersen Rudum fra Rudme.
Skolen
eksisterede til 2008.
En del af bygningerne står endnu omtrent som Lars Jørgen
Jeppesen byggede dem, med bindingsværk og stråtage.
I
1957, da Sødinge Friskole fejrede
100-års jubilæum, deltog en sønnesøn af Lars Jørgen Jeppesen i
festen. Han medbragte en kuffert fyldt med små linealer med centimetermål. De
blev delt ud til deltagerne og til børnene i skolen.
På
højskole i Sødinge
Klaus Berntsen
fortæller om sit højskoleophold på Sødinge Højskole (Erindringer, bind I)
"I
Sødinge By, Ringe Sogn, kun en god Fjerdingvej fra mit Barndomshjem,
oprettede Vilhelm Birkedals Medhjælper, Pastor Jens Ludvig Nicolaj Schjørring,
i Slutningen af 50-erne en Højskole og Friskole, og jeg fik da af Mor Lov til
at maatte indmelde mig som Elev for Vinteren 1859-60. Jeg skulde bo og spise
hjemme; det var den billigste Maade for Mor. Foruden Forstanderen fik jeg til
Lærer cand. theol. Kristjan Køster, som den Gang var Huslærer hos Birkedal og
senere blev Kapellan hos Grundtvig i Vartov. Endvidere Friskolelærerne Kristjan
Appel i Ryslinge og Morten Eskesen, Rudme. Appel underviste i
Fædrelandshistorie, og Eskesen sang Kæmpeviser og aabnede første Gang mit
Øre for den Poesi, disse rummer. Endvidere oplæste Eskesen Bjørnsons
Fortællinger, der da lige var udkommet; jeg blev især tiltalt af »Synnøve
Solbakken« og »Arne«. Vi sang til Melodi af Eskesen »Undrer mig paa, hvad
jeg faar at se« og »Nu Tak for alt ifra vi var smaa.« Schjørring fortalte
Verdenshistorie og Køster Kirkehistorie. Jeg blev en meget interesseret Elev,
der efterhaanden fik Klarhed over, hvor værdifuld den mundtlige Undervisning er
i Modsætning til Remseriet, som jeg i Aar havde døjet. Uagtet jeg var saa ung,
kom jeg snart til at staa i kammeratligt Forhold til de mange ældre
Bønderkarle, der var Elever paa Skolen. Her sluttede jeg Venskab med min til
sin Død saa trofaste Ven, Anders Hansen Tange af Gestelev, den senere
Folketingsmand for Nyborgkredsen, en af de mest kundskabsrige Bønder, der har
haft Sæde i Folketinget. Han havde en usædvanlig Hukommelse, og det hændte
ikke sjældent, at han vidste bedre Besked om Navne og Begivenheder end
Forstanderen, naar denne i Timerne samtalte med os om Emner fra
Verdenshistorien. Foruden Tange sluttede jeg Venskab med den senere bekendte
Friskolelærer Knud Rasmussen og med Jørgen Madsen fra Brødegaard, der siden
hen blev en af mine trofaste Stillere i Assenskredsen........".
Om landsbyen Sødinge
Til friskolelærer Knud Rasmussen