Niels Peder Jeppesen

Niels Peder Jeppesen, f. 4/11 1821, d. 19/3 1900, var søn af hjulmand Jeppe Larsen og Jytte Kirstine Nielsdatter, Sødinge.

Niels Peder Jeppesen blev gift 15/11 1851 i Ringe kirke med sin kusine Christiane Elisabeth Nicolaisdatter (kaldet Lise), f. 29/3 1818, d. 24/1 1899. Hun var datter af husmand og daglejer Nicolai Nielsen og Maria Hansdatter, Ryslinge. Hendes søster, Anne Margrethe, blev gift med Niels Peters bror, Lars Jørgen Jeppesen. (Nicolai Nielsen var bror til Jytte Kirstine Nielsdatter) .

Skolemanden Christen Kold deltog i Niels Peters og Christiane Elisabeths bryllup, som blev holdt i deres fremtidige hjem, Baadegaard i Sødinge.

Knud Rasmussen (senere leder af Sødinge Friskole), deltog i brylluppet og fortæller følgende:

"Dette bryllupsgilde, hvor Sødinge bylav var med, var et meget blandet selskab, hvilket viste sig derved, at i storstuen dansede man, i en anden stue spilledes der kort, og i en tredie holdtes dybsindige samtaler, afvekslende med salmesang. Bruden, som dengang nok var pietetisk, ville helst være fri for at danse, men skønt hun holdt en af jomfruerne Kold under armen, måtte hun dog frem på gulvet og træde en dans. Skolelærerne Klindt og Jørgensen disputerede meget med Christen Kold, der udviklede sit skolesyn for os. Klindt var modstander, hvorimod Jørgensen bifaldt en del af hans tale. Kold fortalte, hvordan han gjorde bibelhistorien levende for børnene ved f.eks. at skildre Abraham, der ligesom andre mænd havde sit bosted og modtog besøg. Han fortalte også noget om forholdene i Smyrna og påstod, at guldet havde en magnetisk tiltrækkende kraft på mennesket, hvilket han mente, han havde erfaret dernede, da han engang holdt en håndfuld guldpenge, som han havde tjent ved bogbinderi, i hånden: thi han kunne næsten ikke slippe dem igen. Til bekræftelse på denne tale anførte han noget af Ingemanns 'Huldregaverne' og spurgte, om man kendte den. Dertil svarede Jørgensen, at han havde læst alt det, som Ingemann havde skrevet...

Efter at Kold og hans søstre var rejst, fortsattes disputten inde ved spillebordene om udenadslæringen og den nye undervisning. Prokurator Hansen gjorde gældende, at udenadslæring var absolut nødvendig, for at man kunne vide, hvad man skulle tro og gøre, og som eksempel derpå anførte han, at vi alle havde lært, at Agur bad til Gud: 'Giv mig hverken armod eller rigdom, men uddel til mig mit beskikkede brød'."Havde vi nu ikke lært dette udenad, så vidste vi jo ikke, at vi skulle bede således", sagde han. Dertil svarede skafferen ved bryllupsgildet, Kristian Lillegård: "Jeg ved dog en bøn, der er bedre", og på spørgsmålet om, hvad det var for en bøn, nævnte han 'Fadervor'.

Ved brylluppet blev der også sunget meget, bl.a. nogle nye sange, som man sagde blev sunget på højskolen, Det var mest Kolds søstre, der sang, og de sang godt. Kold selv sang kun lidt den aften."

Det følgende er skrevet af Niels Peter Jeppesens barnebarn, Kirsten Elise Nielsen i 1916, da hun var elev på Ryslinge Højskole:. Hun var datter af Nicolai Nielsen, som overtog Baadegaard efter sin far.

"Da Lise og Niels Peter Jeppesen i 1851 holdt bryllup, havde Jeppe Larsen købt en gammel gård ude på Sødinge mark. Den skulle det unge par nu i de første år bestyre og siden overtage. Bygningerne var gamle og faldefærdige og måtte bygges om, førend der kunne blive hyggeligt for de to unge at bo. Dette arbejde måtte farfar selv gøre en stor part af, og han var derfor også allerede begyndt på det, et årstid før han blev gift. Han fik de gamle bygninger brudt ned og taget fra, hvad der kunne bruges af tømmer og deslige – ja trak endogså de gamle søm og spiger ud af tømmeret og rettede dem ud, så de atter kunne bruges, for der måtte spares alle steder, hvor der kunne, både på materiale og fremmed hjælp. Medens stuehuset blev grundmuret og opført af nyt materiale, blev ladebygningerne kun opført af dels rå sten dels gammelt tømmer, og alle disse sten stod farfar selv og strøg, ligesom han også selv udførte det meste af murerarbejdet. Så måtte han efterhånden i lag med dræning og mergling af jorden. En ikke ringe del af denne havde mest stået under vand og trængte i høj grad til behandling, når den skulle blive til at give afgrøde. Det var et svært og anstrengende arbejde, men farfar gik ikke til side for det. Samtidig med sin store arbejdslyst havde farfar mange interesser. Hvis han på sine køreture til købstaden med korn f. eks. så en køn natursten ligge, uanset om det var i mark eller grøft, bad han om lov til at tage den med sig hjem, og så samlede han dem i sin have til en smuk og sjælden stenhøj. Ligeledes fandt han også mange stenkiler, økser og gamle sager fra oldtiden, som det var ham en fryd at vise frem, når der kom fremmede hos ham. Og det blev et gæstfrit og meget besøgt hjem, farfar og farmor her fik dannet. De var begge dybttænkende og alvorlige mennesker, grebne af den bevægelse, som i de tider var kommet frem ved Birkedals og Kolds komme til egnen. Da Birkedal uventet blev afskediget af regeringen, vakte det jo sorg blandt hans venner, og farfar var da sammen med fem mænd inde hos kongen med bøn fra menigheden om at få lov til at beholde deres kære præst. Men da dette blev dem afslået, kom tanken frem om at danne en frimenighed og selv at bygge en kirke. I dette store og rige arbejde, som har fået så stor betydning, fik farfar nu også sin del.
Hos Kold var farfar og Lars Jørgen hyppigt gæster. De gik om aftenen ud og sad sammen med flere oppe på Kolds lille loftskammer opmærksomt lyttende til den mærkelige skolemands ord, der slog god rod hos de to brødre. Det blev senere til at de satte sig i spidsen for at få oprettet en friskole i Sødinge. I åndelig tankegang lignede de to brødre hinanden og holdt alle dage trofast sammen, men ellers var de af natur meget forskellige.

Som to gamle bedsteforældre husker jeg dem tydeligt. Farmor var en lille hvidhåret kone med milde blå øjne. Hun var nu bleven dårlig til gangs og sad mest ved spinderokken, men når hun henimod aften blev træt og flyttede hen i gyngestolen, har jeg mange gange siddet på skødet hos hende, mens hun sang for mig. H. C. Andersens sang: Lille Viggo, vil du ride ranke er den, jeg bedst husker hende synge med sin kønne sangstemme, som hun endnu havde på sine gamle dage. Farfar så lidt mere streng og alvorlig ud med den krumme næse og de buskede øjenbryn. Han vedblev indtil et års tid før sin død at være rask og rørig og at tage del i arbejdet. Men når han om vinteraftenerne kom ind og blev sat til ro ved kakkelovnen og satte fødderne op på fyrstedet for at få dem varmet, skulle vi børn nok holde os til, for så begyndte farfar at fortælle historier, og inden han blev færdig, havde han gerne alle tre oppe på sine knæ, for ingen af os ville nøjes med at sidde ved siden af. Når så lampen blev tændt, tog farfar fat med at læse højt – læsning havde han altid haft stor interesse for. Men da kunne trætheden efter dagens arbejde alligevel sommetider overrske ham, så hovedet pludselig med et nik faldt fremover, og han standsede midt i læsningen.
Om søndagen tog han også tit sin prædikenbog frem og læste en prædiken højt. Da ville vi helst smutte ud, for det kneb at sidde roligt så længe.
Den 24. januar 1899 døde farmor, og det blev et savn for farfar, som i hende i så mange år havde haft en god hustru, og næste år den 19. marts (1900) døde farfar også (79år)".

Brødrene var som nævnt blandt Christen Kolds allerførste venner på Fyn og blandt de første, der blev grebet af den nye kristelige bevægelse, grundtvigianismen, der på dén egn udsprang af mødet mellem pastor Vilhelm Birkedal i Ryslinge og Christen Kold fra Thy.

Begge brødre løste sognebånd og sluttede sig til menigheden i Ryslinge. De fulgtes ad til Kolds højskolemøder, var i samme grad grebet af de nye skoleidéer og tog i fællesskab initiativet til oprettelsen af Sødinge Friskole i 1857 i deres fars tidligere hjulmagerværksted.

Skønt Lars Jørgen flyttede fra Sødinge i 1859, fortsatte Niels Peter med at engagere sig i deres fælles interesseområder, f.eks friskolen, hvor hans børn gik i skole fra ca. 1860 til 1874, dels hos Jens Schjørring, dels hos Knud Rasmussen. Ligeledes var han aktiv ved oprettelsen af Ryslinge Frimenighed i 1866.

1. Jeppe Nielsen,f. 23/8 1852, d. 15/5 1927 (ugift).
2. Nicolai Nielsen, f. 29/9 1854, d. 18/4 1938.
Gift 17/5 1888 med Anne Eriksen, f. 21/12 1859, d. 31/5 1907 (3 børn)

3. Jutta Kirstine Nielsen, f. 15/12 1856, d. 9/12 1945.
Gift 8/5 1884 med Erik Hansen, f. 13/2 1828, d. 4/8 1897 (6 børn)

4. Anne Marie Nielsen, f. 19/10 1860, d. 1938.
Gift 28/10 1886 med Jens Peter Lomholt, f. 28/8 1860, d. 15/10 1942 (4 børn)


Jeppe Nielsen	Nicolai Nielsen	Jutta Kirstine Nielsen	Anne Marie Nielsen

1. Jeppe Nielsen f. 23/8 1852, d. 15/5 1927, forblev ugift og arbejdede på gården hele sit liv, hvilket var til stor hjælp for broderen Nicolai Nielsen, der betegnes 'håndsnild som sin farbror’ og havde så mange andre interesser

1. Nicolai Nielsen, f. 29/9 1854, d. 18/4 1938, blev gift 17/5 1888 med Anne Eriksen, f. 21/12 1859, d. 31/5 1907, datter af gårdmand Erik Knudsen og Kirsten Poulsdatter ( matr. 4). Han overtog faderens gård, der siden blev kaldt Baadegaard. Som ung var han elev hos Ernst Trier og Povl Hansen på Vallekilde Højskole , hvor han blev uddannet til delingsfører, så han kunne tage det arbejde op i Sødinge. Han var dygtig til at lede gymnastik. Nicolai lærte også rokkedrejerfaget og arbejdede meget i sit værksted.

Han malede også og lærte at udstoppe fugle. Han skal have haft en imponerende samling (jvf. H.M. Henriksen.) Også mjødbrygningen havde han taget i arv efter forfædrene. Alt dette kunne han nå ved siden af, at han var gårdmand, da Jeppe Nielsen tog sig af den daglige drift. Alligevel havde han god indsigt i, hvad der angik landbruget. Engang havde han været omtalt i avisen, fordi han havde Fyns højstydende malkeko.
Anne Eriksen var (jvf. M.H.) en meget mild og rar kone. Hun var meget køn, meget mørk og havde fine træk. Desværre fik hun som begge sine forældre tuberkulose og kunne efterhånden slet ikke arbejde. Nicolai byggede et lille solvendt havehus til hende, men hun døde i 1907 efter kun 19 års ægteskab.
M.H. fortæller i 1970 om hjemmet:"Det var usædvanlig godt at komme i dette harmoniske hjem, både før og efter Annes død. Hun kunne sidde så lunt og se på vi unge og komme med sine små humoristiske bemærkninger. Trods sygdom og smerter hærgedes ansigtet ikke. De milde brune øjne var klare til det sidste....De var gode at have til kammerater, de unge Nikolajs, så stilfærdige og beskedne de var, altid villige til at høre på andres glæder og sorger."

2. Charlotte Dorthea Nielsen, f. 16/12 1890, d. 21/5 1937 (døde af sclerose).
3. Niels Erik Nielsen, f. 1/5 1893, d. 4/3 1974 . Gift 14/10 1927 med Sigrid Rasmussen, f. 11/10 1899 (3 børn).
I 1963 flyttede Niels Erik Nielsen og Sigrid ind i et hus, de havde bygget ved Rueled, og deres søn overtog Baadegaard, der i dag ejes af dennes søn.


Høstarbejde på Baadegaard omk. 1900. T.h. i billedet: Nicolai Nielsen m. børnene Niels Erik og Charlotte Dorthea	Kirsten Elise, Niels Erik og Charlotte Dorthea

I 1932 brændte Baadegaard ved lynnedslag. Stuehuset blev reddet, men Niels Peter Jeppesens store smukke lindetræer blev svedet, så de måtte fældes. Gårdens udlænger blev genopført i røde mursten.

3. Jutta Kirstine Nielsen, f. 15/12 1856, d. 9/12 1945, blev gift 8/5 1884 med Erik Hansen, f. 13/2 1828, d. 4/8 1897, søn af Hans Henrik Hansen og Maren Eriksdatter, Brunstofte, matr. 13a, Sødinge.

4. Anne Marie Nielsen, f. 19/10 1860, d. 1938, blev gift 28/10 1886 med premierløjtnant, senere kaptajn Jens Peter Lomholt, f. 28/8 1860, d. 15/10 1942. Han var søn af Karen Christensen og friskolelærer Mads Jensen Lomholt, Vøjstrup ved Nr. Broby. Anne Marie Nielsen og Jens Peter Lomholt boede i Odense. Han var landinspektør og amtsvejinspektør.

3. Edel Lomholt, f. 14/5 1890
4. Nikolai Lomholt, f. 1891, d. 1955
5. Ejnar Lomholt, f. 24/11 1894, d. 2/5 1947.


Anne Marie Nielsen og Jens Peter Lomholt	Svend Lomholt	Jeppe, Anne Marie og Nicolai Nielsen,Vagn Lomholt, hustru Helena, Edel Lomholt, C. Dorthea, K. Elise