Lars
Jørgen Jeppesen
![]() |
|
Lars
Jørgen Jeppesen og |
Lars
Jørgen Jeppesen var den ældste af hjulmand Jeppe Larsens sønner. Han blev
født i Sødinge 14/4 1819 og døde i Svendborg 14/6 1907.
Han blev gift 20/12 1845 i Ringe kirke med Anne Margrethe Nicolaisdatter, f. 17/8 1820, d. 25/1 1906. Hun var datter af husmand og daglejer Nicolai Nielsen og Maria Hansdatter, Ryslinge.
![]() |
|
Anne Margrethe |
(Kilderne til dette afsnit er især Knud Rasmussens, Povl Hansens og H. M. Henriksens beretninger
Læs også om L.J.J under broderen Niels Peter Jeppesen).
Lige fra sin tidligste ungdom var Lars Jørgen Jeppesen en opvakt og åndeligt interesseret ung mand. Da hans farbroder, den rige Rasmus Larsen, i 1844 forærede ham en obligation på 100 rigsdaler, gav han halvdelen til Organistskolen i Ringe, hvor han havde fået sin børneundervisning, idet han stiftede et legat til konfirmander ved Klindts skole. 4 % renter skulle anvenders til to eksemplarer af den af pastor Bohmann oversatte bog: 'Medgift for hele livet'. Disse skulle uddeles som flidspræmier til en dreng og en pige fra Organistskolen. Efter at Birkedal og Kold var kommet til Ryslinge, tabte Lars Jørgen Jeppesen imidlertid interessen for bøger af den art som 'Medgift for hele livet' og i særdeleshed for Organistskolen. Det var fra da af den Koldske friskole, der havde hele hans interesse.
Han
søgte i 1863 sogneforstanderskabet om, at legatet måtte anvendes dels til
fordel for en slægtning, dels til Arbejdsanstalten, d.v.s. Fattiggården, i
Ringe, men det ville
sogneforstanderskabet ikke give
tilladelse til.
Lars Jørgen Jeppesens ualmindelig gode evner kunne ved uddannelse have bragt ham vidt (mener Knud Rasmussen). Han havde lært drejerhåndværket og bliver omtalt som den bedste rokkedrejer i vid omkreds. Han havde gode indtægter af denne gerning.
![]() |
![]() |
| Rok fremstillet af Lars Jørgen Jeppesen (Ringe Museum) | |
Efter
at han i flere år havde arbejdet i sin fars hjulmandsværksted, byggede han
sidst i 1840-erne et hus ved Rueled. Der drev han håndværket i nogle år
med stor dygtighed. Det var, mens han og hans kone boede der, de blev
påvirket af den kristelige bevægelse, der udgik fra 'de hellige',
Vilhelm Birkedal og Christen Kold.
I
året 1855 solgte han huset ved Rueled og overtog sin fars hus med
3½ tdr. land jord i Ympehaven. Han var mjødblander som faren og arvede også
den lille høkerforretning samt smugkroen, som indtil da havde været
drevet ulovligt. Den blev nu gjort
lovlig, idet han fik spiritusbevilling.
Bedriften
voksede, således at han i 1856 måtte bygge et nyt hus for at skaffe
plads til alle sine gøremål.
På
sin lille jordlod, ca. 100 meter bag bygaden, opførte han et nyt og meget stort
hus. Det var ca. 26 m langt og ca. 9 m bredt. Heri fandtes
7 værelser til beboelse foruden køkken og forstue. Desuden var der et
stort bryggers til mjødfremstilling samt kælder
og lagerrum. Derudover et særdeles rummeligt værksted med plads til 3 drejelad
og endelig en butik, hvor han kunne
sælge sine frembragte varer. Da Lars Jørgen Jeppesen var flyttet over i dette
nye og store hus, lod han sin fars gamle hus blive stående i gyden.
![]() |
|
Sødinge Friskole 2008 |
Lars
Jørgen Jeppesen skal have været en usædvanlig flittig mand. Fra om morgenen
klokken 5 til om aftenen klokken 21 arbejdede han på værkstedet. Derefter
læste han en time, hvorpå han gik i seng. Han havde et sjældent håndelag
og kunne udføre mere end almindelige mennesker.
Han
var lidt af en opfinder og spekulerede i mange ting, deriblandt en ny plovtype, der
skulle kunne slippe fed, leret jord. Men det viste sig, at den pløjede
dårligt, og den vandt ingen udbredelse. Han lavede også en konstruktion på
aksler til barnevogne. Den fik han patent på og fik
godt solgt. En del projekter mislykkedes dog og gav kun tab.
Det
fortælles, at han også var god til at male, f.eks. malede han et flot skilt, der
blev hængt op ved festen for hjemvendte soldater hos Maren
Eriksdatter i 1850.
Han
var desuden meget godgørende, og da Nazarethkirken
i Ryslinge blev indviet i 1866, forærede han en klokke til kirken.
I
1859 solgte Lars Jørgen Jeppesen sit store
hus til Jens Schjørring (Se
Sødinge Friskole) og flyttede sammen med sin
familie til Sdr. Nærå Mark, hvor han købte et boelsted.
Høkerforretningen blev solgt til en købmand, der hed Krombæk Sørensen. Huset nedbrændte ved torden i 1894 og blev genopbygget i ny skikkelse. I Sdr. Nærå holdt Lars Jørgen Jeppesen sig til drejerhåndværket og landbruget. Kun få år var han der, så købte han en større gård i Tommerup, som han senere delte i to parceller og byggede en ny gård på udjorden, hvor han boede en kort tid. I året 1862 flyttede han til Hjallelse Mark, hvor han havde købt en gård. Den kunne han ikke straks overtage, da den var forpagtet ud. Så købte han Sejrskovhuset ved Hjallelse-Odense landevej, hvor han boede, til han kunne overtage den forpagtede gård. Han ville bo i Hjallelse, fordi han ville have sine børn til at gå i skole hos Christen Kold, som da var flyttet fra Dalby til Dalum.
![]() |
| Sejrskovhuset, Hjallelse, Dalum sogn |
Kort
efter Christen Kolds død i 1870 købte Lars Jørgen Jeppesen en gård i
Ferritslev. Også den delte han som gården i Tommerup og flyttede ud i en
nybygget gård nær ved Thyge Hansen, der
boede på Skovgård.
![]() |
![]() |
|
Grubbemøllen og den tilhørende vindmølle |
|
I
1877 købte han Grubbemøllen i Svendborg med tilhørende 12 tdr. land og
besætning samt den til ejendommen hørende vindmølle for 43.200 kr. Desuden
oprettede han et bageri. Denne virksomhed drev han
sammen med en del af familien (4 af børnene + ægtefæller), og her
boede han til sin død i 1907. Familien var tilknyttet Vejstrup Valgmenighed.
Her blev de 4 døtre gift, og her blev Lars Jørgen Jeppesen og hans hustru
begravet.
Deres
børn:
1. Jutta Kirstine Larsen, f. 4/7 1846 i Sødinge, d. 3/10 1846.
2. Jutta Kirstine Larsen, f. 12/9 1847 i Sødinge, d. 12/12 1923 i Svendborg (1
datter)
Gift: 12/5 1880 med Jens Adolf Leonhard(sen), f. 26/9 1852 i Tingsted sogn,
Falster
![]() |
![]() |
| Jutta
Kirstines datter Eleonora Margrethe Jørgine |
Jeppe
Larsens søn Peder Larsen Jul |
3.
Jeppe Larsen, f. 30/10 1849 i Sødinge, d. 5/1 1915 i Ferritslev (2
sønner, den ene døde et år gammel)
Gift …. med Gunild Dorothea Marie
Pedersen, f. 6/1 1849 i Dinestrup, Flødstrup sogn, d. 22/10 1923.
4. Anne Marie Larsen, f. 6/2 1852 i Sødinge, d. 3/8 1931, Sørup (2 børn)
Gift 17/10 1886 med Jeppe Jensen, f. 26/2 1851 i Svendborg, d. 8/9 1938 i Svendborg.
![]() |
![]() |
| Anne Marie Larsen | Børnene Jens Laurits og Karen Margrethe |
5. Rasmus Larsen, f. 9/12 1854 i Sødinge, d.
7/1 1934, Odense (2
børn)
Gift….. med Karen Nielsine Nielsen, f. 26/5 1862, Sdr. Nissum
sogn, d. 14/5 1924 i Svendborg.
6. Nicolai Larsen (Jeppesen), f. 3/2 1856 i Sødinge, d. 15/9 1938 i
Svendborg (6 børn). Gift i Californien med Ane Kirstine Cecilie Hansen, f. 5/2
1855 i Snøde sogn, Langeland , d. 22/10 1922.
![]() |
| Nicolai Larsen Jeppesen |
7. Hans Jørgen Larsen, f. 4/2 1859 i Sødinge, d. 30/1 1860 i Sdr. Nærå sogn.
8. Johanne Larsen, f. 1/5
1861 i Sdr. Nærå sogn, d……… (1
barn)
Gift 10/6 1888 med Rasmus Peder Hansen, f. 2/12 1861 i Rantzausminde, d....
9. Laura Jørgine Larsen, f.
7/5 1863 i Dalum sogn, d. 1/3 1941 i Sørup sogn. (3 børn).
Gift 6/2 1891 med Jens Hansen, f. 1/7 1859 i Sørup, d. 25/3 1941 i
Sørup.
Til Anne Margrethe og Lars Jørgen Jeppesens diamantbryllup
Tilbage
til Jeppe Larsen og Jutta Kirstine Nielsdatter (forældre)
Til Nicolai Nielsen og Maria Hansdatter
(forældre)