Til startside 

Om Christen Kold
Uddrag  af: ”Ryslinge Sogns Historie” og Knud Rasmussens: "En livsskildring".

Christen Mikkelsen Kold (20/3 1816 - 6/4 1870)

"Den berømte skolemand Christen Kold var en fattig skomagersøn fra Thisted, hvor han var født 1816. Hans fader prøvede at lære ham skomagerhåndværket, men dette kunne ikke optage drengen, som så uden videre gav sig til at være først biskolelærer og så huslærer. Han sagde til børnene: »Hvis vi skal slås, kan i sagtens banke mig, for I er større end jeg, men I vil snart erfare, at jeg er den klogeste, hvis I kun vil høre på mig.« Han mærkede dog, at han burde være klogere og tog på Snedsted seminarium, hvor han blev kristeligt påvirket af seminarielæreren, den senere pastor Algren, Aakirkeby, der samlede nogle af seminarieeleverne på sit værelse til samtaler. Han hørte også i seminarietiden den fynske lægprædikant Peder Larsen, Skræppenborg, der vakte troslivet hos ham. Han læste Ingemanns historiske romaner, og han begyndte at føle glæde ved at være dansk. Han måtte være med til at arbejde for Danmarks lykke. Han blev dimitteret med det vidnesbyrd fra forstanderen, den senere biskop Brammer, at han havde stærkt hang til sværmeri. Så var han huslærer og konstitueret lærer, men nåede ikke fast ansættelse, fordi han deltog i gudelige forsamlinger. Så var han huslærer 4 år i Sønderjylland. Her gik det op for ham, at undervisningen går bedst ved mundtlig fortællen og ikke ved udenadslæren. Både børn og forældre var glade ved den livlige lærer, men da han ikke ville lære børnene Balles lærebog udenad, var der ingen autoriteter, der ville kalde ham til skolelærer. Derfor rejste han som tjener med en Smyrna­missionær til Lilleasien. Han var hos missionæren eet år og ernærede sig derefter som bogbinder i 4 år. Så greb hjemlængselen ham, han sejlede til Triest med sin lille sammentjente formue på 600 rdl. i lommen og kørte derfra til Thisted med sine få ejendele på en trækvogn. »Hvor kommer den her mand fra?« spurgte en thybo, og han blev nok ikke meget klogere, da Kold svarede: ».Jeg kommer fra Smyrna.« Kold meldte sig som frivillig i den lige udbrudte krig, men da han ikke nåede at komme i slag, og han mærkede, at han ikke var nogen god soldat, tog han plads som huslærer hos præsten i Sdr. Felding, nabosogn til Sdr. Omme, hvor han hørte Birkedal; denne blev optaget af Kolds store evner som lærer. Da Birkedal flyttede til Ryslinge, fulgte Kold snart efter og blev huslærer i præstegården 1. november 1849, hvor han levede sammen med 2 jydske og 2 fynske karle, som han underviste. For os synes det ejendommeligt, at ingen børn fra byen kom i skole hos huslæreren. Så stor forskel var der blevet mellem præsten og bonden, at det var utænkeligt".

 Huslærer Kolds undervisning.

Tækkemand og skaffer Hans Nielsen i Lørup har fortalt, at Kold ofte var vikar for Birkedal ved konfirmationsforberedelsen. »Den første dag han kom ind til os, var det første, han gjorde, at han tog snustobaksdåsen op af lommen, tog sig en pris og nøs rigtig godt ud. Vi gav os alle til at le, men Kold sagde ingenting til det. Da han næste gang kom ind, gentog det samme sig, men latteren var knap så højrøstet, og efter at dette havde gentaget sig nogle dage, lo vi slet ikke. »Hvorfor ler I ikke i dag børn,« sagde Kold. Der var jo ingen af os der lige straks svarede, men så kom det dog frem, at det var, fordi det ikke var nyt mere, så talte han til os den dag om vanens magt. Der var dog nogle, som ikke kunne vænne sig til Kolds uvaner. Det var uappetitligt, at der gerne var grimme klatter på hans tøj som rester fra denne nysen.

”Ved I, hvad for tre ting, der hører med til for at være en stor mand”, sagde han en dag til eleverne. Nej det vidste de ikke. »Skal jeg fortælle det? Jo, det er at kunne sige store ord, bruge tobak og spytte i bue«. Drengene slog øjnene ned og pigerne lo. Men nu fortalte han, hvad Gud kræver, og hvad fædrelandet kræver af en stor mand. Denne time overværede Peder Larsen, Skræppenborg, og han sagde til Birkedal: »Det er den bedste skole i Danmark.« Det blev der talt om, og da nogle grundtvigianere ved et møde i København drøftede oprettelsen af en højskole for bondeungdommen, var de enige om at sende bud til Kold. Han gik til København og talte med Grundtvig og meddelte, at han kunne købe et hus i Ryslinge, men han havde kun 500 rdl. og manglede 600. Disse penge blev samlede, og Kold gik hjem og købte huset, som lå, hvor smedien nu ligger, men jordlodden lå i Nørremarksgyden. Huset blev brudt ned og en skole blev bygget på jordlodden. Alt hvad der kunne bruges af det gamle hus, endog de rustne søm, blev anvendt. Før det endnu var færdigt, samlede han mændene til »Danske samfund« i et loftsværelse, hvortil de kravlede op ad en stige. De sang »At sige verden ret farvel« og »Nu skal da satans rige aldeles styrtes om.« Kold var stolt af, at der var 9 gårdmænd på et halvt hundrede år, som kravlede op ad stigen til disse møder.

Kolds første højskole

Den 1. november 1851 åbnede Kold sin skole. Der var kun indtegnet 1 elev, så det var spændende, om det skulle løbe ud i sandet. Han bad til Gud ude i skoven om morgenen, om der dog bare ville komme 3 elever, og så kom der 15. Hans søster styrede huset, og seminarist Poulsen Dal var medlærer. Birkedal fortalte kirkehistorie. Kold og Poulsen Dal spiste og sov i samme værelse som eleverne. På højskolen holdt han ungdomsmøder, og han begyndte de efterårsmøder, som nu holdes overalt".  

Knud Rasmussen skriver i  "En livsskildring": "At denne mand førte noget nyt frem, var alle enige om, men om dette nye var godt, derom var meningerne delte, nærmest efter vedkommendes forhold til Birkedal og 'de hellige'."  
Der gik også rygter om, at manden ville oprette en højskole for voksne, hvad ingen i  Knud Rasmussens bekendtskabskreds troede på, han duede til. Knud Rasmussen fortæller, at han  mødte Kold personligt, da han en aften sammen med andre var inviteret til et møde på Niels Peter Jeppesens gård, hvor Kold var til stede. Dette møde ændrede hans syn på den sag. I 1850 rejste Christen Kold, støttet af Birkedal, til København for at drøfte sin højskoleidé  med Grundtvig, der må have støttet ham, for da han kom tilbage, købte han et lille hus i Nørremarksgyden på Ryslinge Mark, og her startede han sin  højskole den 1. november 1851. Den første vinter blev der indskrevet 15 karle. Blandt eleverne var en af Christen Larsens sønner fra Flægkærgård i Dalby på Hindsholm
Allerede året efter, i 1852, flyttede Kold på grund af uoverensstemmelser  mellem  ham og Birkedal til Hindsholm, hvor han i Dalby begyndte en ny "fri børneskole i tilslutning til en kreds af grundtvigske hjem".
Dalby Friskole betragtes som Danmarks første friskole og er siden blevet kaldt 'De danske friskolers moderskole'. (Christen Kold selv hævdede dog, at den første friskole startede i en dagligstue i Trunderup på Midtfyn). Blandt de mænd, der stod bag, var rigsdagsmand, Christen Larsen, Flægkærgård, Dalby og dennes svigermors fætre Niels og Povl Rasmussen, Mosegård.

Fra 1853 blev der til børneskolen knyttet en højskoleafdeling samt afholdt kurser for kommende friskolelærere. I 1862  afstod Christen Kold friskolen i Dalby og  byggede en ny højskole på Hjallese Mark ved Odense. Den fik navnet Dalum Højskole, og her virkede han til sin død i 1870.  Efter hans død blev højskolen videreført af hans hustru, søster og svoger, indtil bygningerne blev overtaget af Dalum Landbrugsskole.
Christen Kold blev gift 8/8 1866 i Fraugde kirke med Anne Kirstine Jacobsen, f. 2/1 1844,d. 17/2 1902. De fik to døtre.  
Da Christen Kold døde, var der 73 levende friskoler, men han synes at have haft direkte eller indirekte indflydelse på omkring 100 skoler. Friskolelederne var stort set alle uddannet under Kolds vejledning, enten på hans højskoler eller på hans kurser.

Christen Kold og hustrus gravsted (Dalum kirkegård)	Mindesten for Christen Kold v. Dalby Friskole

Kolds deltagelse i N P Jeppesens bryllup

Til Dalby Friskole   Til Dalby sogn

Til startside