 |
|
Dalby Smedie (og Dalby central) |
5. slægtled
Hans
Simonsen og Johanne Nielsdatter
(Ane
34 og 35)
|
|
Dalby Smedie (og Dalby central) |
Hans
Simonsen blev født i Dalby Smedie og døbt i Dalby kirke den 18/8 1782. Han døde samme sted 17/8 1849.
Han var søn af smed
Simon Jacobsen og Anne Cathrine Povlsdatter.
 |
| Egebjælke
indsat i bygningen til højre: - D 21. MAI 1817 HSS - 1927 AA -(HSS=Hans Simonsen, AA=Alfred Andersen). |
Hans
Simonsen, der var den yngste af 4 søskende, overtog smedien og
smedegården med tilhørende jordlod efter sin
far den 8/6 1813. Den 26/11 1813 blev han i Drigstrup kirke gift med Johanne
Nielsdatter. Hun blev født 1795
(døbt 22/3) på Basbjerggård, matr. 2a i Over Kærby, Drigstrup sogn. Hun var datter af
gårdmand og sognefoged Niels Ibsen, født samme sted, og Anne Povlsdatter,
født på Mosegård i Dalby.
I øvrigt startede Drigstrup
Friskole i storstuen på Basbjerggård i 1862 på initiativ af Johanne
Nielsdatters søstersøn, Niels Jensen, der var
gift to gange med to søstre (kusiner) fra Mosegård i Dalby (Anne Povlsdatters
broderbørn).
Om smedehjemmet i Dalby fortæller Christen Larsen i sine erindringer
(1874) om sin forlovelse med Hans Simonsens datter, Ane Hansdatter. Han var på
det tidspunkt grebet af
rationalismens ideer:
"....Imidlertid skulle vore rationalistiske drømmerier forstyrres af alvorligere tanker, thi da jeg, 10/5 1832 var blevet 28 år, blev jeg forlovet med min endnu levende hustru Ane Hansdatter, og i hendes forældres hus levede på en måde endnu levningerne af den gamle kristendom. Især var det Brorsons salmer og Retzius' prædikener, som hørte til deres allerkæreste andagtsbøger, og det var en stadig regel hos denne familie at læse en prædiken af denne bog hver søndag og så synge et par af Brorsons salmer. Dog var denne vanehusandagt (pietismen) ikke i min smag, thi den manglede liv og fyrighed og passede slet ikke - men var en hel modsætning - til min livlige natur….” (Se Kilder)
Johanne
Linderberg skriver i 1931 flg. om sin oldefar:
"Hans Simonsen var smed, men kunne noget mere end sit håndværk og
må have været en vågen, interesseret ung mand, hvilket fremgår af følgende
indskrift, som kammerherreinde Juel fra Scheelenborg lod sætte på et jernkors
på graven:
'Herunder hviler
støvet af smed Hans Simonsen, født i Dalby den 18. august 1782 og hensov i
Herren den 17. august 1849. Den gudfrygtige retskafne kristne, den trofaste mand
og kærlige familiefader, elsket og begrædt af sine pårørende og savnet af
den, som satte dette minde af agtelse og venskab".
Hans Simonsen blev
begravet på Dalby kirkegård. Hans søn Niels Hansen overtog smedien. Efter
hans død i 1890 overtog søstersønnen, smed Hans Simon Larsen, Tårup,
smedearbejdet i en kortere periode, hvorefter smedien blev nedlagt. Smedegården
og bygningerne blev overtaget af Hans Simon Larsens bror, Jacob Christian
Larsen, som blev bestyrer for telefoncentralen, som fik til huse i bygningerne.
Efter ham overtog datteren Johanne, gift med Alfred Andersen, der tilkøbte jord
fra Væbnergården.
Hans Simonsens
efterkommere tilsluttede sig grundtvigianismen, var aktive ved operettelsen af
Dalby
Friskole (1852)
og Kerteminde-Dalby Valgmenighed
(1868).
Hans
Simonsens og Johanne Nielsdatters børn:
1.
Ane Cathrine Hansdatter, f. 19/3 1815, d. 13/1 1878 (7 børn)
Gift 24/11 1832 med Poul Pedersen, Hersnap, Dalby sogn (ane 16 og 17).
2.
Ane Hansdatter, f. 27/8 1816, d. 31/3 1885 (16 børn).
3. Niels Hansen, f. 2/10 1818, d. 27/9 1890 (7 børn).
4. Kirstine Hansdatter, f. 3/6 1822, d. 4/7 1898 (6 børn).
5. Johanne Hansdatter, f. 10/10 1827, f. 1/5 1885 (4 børn).
6. Maren Hansdatter, f. 17/5 1838, d. 9/11 1905 (10 børn).
Til Johanne Nielsdatters og Hans Simonsens børn
Til Ane Cathrine Hansdatter og Poul Pedersen (datter)
Til Smed Niels Hansen (søn)
Til Niels Ibsen og Anne Povlsdatter (Johanne Nielsdatters forældre)
Til Simon Jacobsen og Anne Cathrine Povlsdatter (Hans Simonsens forældre)