 |
|
Brunstofte, Sødinge (2008) |
5.
slægtled
Hans Larsen og Karen
Nielsdatter
(Ane 40 og 41)
Hans Larsen, f. 1731, d. 5/9 1813, blev døbt i Ryslinge Kirke den 25. februar 1731. Jomfru M. Wiborg, som var søster til herremanden på Tøystrup, var hans gudmor. Han var søn af fæstebonde Lars Hansen og Johanna Erichsdatter, matr. 9a, Ryslinge.
Den
24/1 1766 blev Hans Larsen i Ringe Kirke gift med Karen Nielsdatter,
døbt 3/6 1736, d. 27/3 1810. Hun var datter af Niels Pedersen og
Karen Hansdatter, Lørup.
"1736, Dom. 1. pro Trinitatis (3/6) blev Niels Pedersen i
Lørup, hans Datters Dåb publiceret, som tilforn (var) hjemmedøbt og fik
Navnet Karen. Faddere: Hans Mortensen, Rasmus Poulsen, (fæster af matr. 3,
Sødinge), Esben og Matz Poulssønners Hustruer af Søinde (Sødinge) og Peder
Pedersen, Lørup."
|
|
Brunstofte, Sødinge (2008) |
I
1765 fæstede Hans Larsen gården, matr.
13 i Sødinge af
den nye ejer af Tøystrup, Adam Diderik von Grambow. Han overtog den
sandsynligvis efter Karen Nielsdatters mormor Abelone Poulsdatter og
dennes 2. mand, Jørgen Jensen.
De fleste af gårdene i Sødinge var på det tidspunkt, omkr. 1760, fæstere
under herregårdeneTøystrup og Lammehave.
Igennem 1700-tallet var der ingen regler for, hvor meget hoveri herskabet kunne
kræve af deres fæstere, men fra 1791 blev der underskrevet overenskomst mellem
herskabet og bønderne. Ifølge denne skulle hver gård yde hoveri i 7½
pløjedag med den tunge hjulplov forspændt 4-6 heste , med en karl til at styre
ploven og en pige til at køre hestene. Endvidere skulle hver gård yde 42½
spanddag (køretøj + karl) samt 174½ gangdag (arbejde + karl eller pige). Den
faste aftale har sikkert forbedret
forholdene for bønderne.
Det fortælles om Hans Larsen, at han var en stor, smuk og kraftig mand, der
klarede sig ret godt. Karen Nielsdatter
var af ydre lille og uanselig. Hun var et meget dygtigt menneske. Især
interesserede hun sig meget for haven. Ved gården fik hun anlagt en særdeles
stor og velforsynet frugthave. Hun nød at arbejde med frugttræerne og kunne
selv både pode og beskære. Frugttræerne voksede hurtigt til, og på hendes
ældre dage havde hun travlt med at finde anvendelse for den rige frugthøst.
Hun opnåede enkelte år at kunne
plukke 12-14 tdr. pærer fra et enkelt af sine pæretræer, fortælles der.
Om efteråret, når karlene kom ind fra tærskeloen, eller når de ikke havde
arbejde at gøre derude, blev de ofte sat i gang med at støde most. Æblerne
eller pærerne blev hældt i et stort trætrug, og med en trækølle
'stødte' de løs på trugets indhold, til frugten var fuldstændig
knust. Nu pressedes mosten af og tappedes på ankre og tønder. Den blev brugt
til at dyppe grød i eller til at drikke i stedet for øl. En del af
frugten kogte hun til æble- og pæresirup, som blev brugt i
madlavningen.
Ca. 150 år efter, omkr. 1925, fortæller Povl Hansen ("Mine minders
Bog"), at hendes have endnu
var en af Sødinges bedste
frugthaver.
Thyge Hansens barnebarn, Inger Lykkegård (g. Rasmussen) grundlagde
Rynkeby Mosteri, idet hun startede produktion af æblemost hjemme i sit
bryggers. Hendes datter, Dagmar Andreasen, overtog og udvidede virksomheden
betydeligt.
Karen Nielsdatter blev 75 år. Hun døde 27/3
1810 af 'brystsvaghed', (tuberkulose), og blev begravet
d. 1. april på Ringe Kirkegård.
Hans Larsens og Karen
Nielsdatters børn
1.
Lars Hansen,
døbt 20/9 1767 (forsvandt i København).
2.
Abelone Hansdatter, døbt 16/4 1769, d. 15/2 1850.
3.
Niels Hansen, døbt 11/11 1770, d. 2/1 1846
4.
Jørgen, Hansen, døbt 7/5 1773, d. 20/9 1851.
5.
Hans Henrik Hansen, døbt 4/2 1776, d. 7/6
1847.