5. slægtled
Erik
Rasmussen og Elsebeth Mortensdatter
(Ane 42 og 43)
![]() |
|
Gården matr. 4a, Sødinge 2003 |
Erik Rasmussen, døbt i Ringe kirke 5/1 1749, begr. 28/4 1808, var søn af Rasmus Hansen og Rebekka Hansdatter, matr. 4a, Sødinge.
Erik
Rasmussen tjente
som kusk hos Grev Schimmelmann, der siden blev finansminister. Det
fortælles, at engang, da landet truedes med statsbankerot, havde Grev
Schimmelmann fra sit hjem ladet køre lige så meget sølv over til Rigsbanken,
som 4 heste kunne trække, for at redde landet fra den truende ulykke.
Senere
blev Erik Rasmussen kusk på Lammehave for oberstløjtnant von Kørbitz
og blev hans fortrolige ven.
Erik
Rasmussen blev 27/11 1789 i Ringe kirke gift med Elsebeth (evt. Elisabeth)
Mortensdatter, f. omkr. 1751, d. 31/1 1821. Jeg har ikke kunnet opspore hendes
forældre. Hun var kokkepige hos von Kørbitz på Lammehave ved
folketællingen i 1787 og var dér, indtil hun blev gift.
Povl
Hansen skriver om hende, at "Hun var en
ualmindelig udviklet og rigtbegavet kvinde, med hvem slægten modtog den rigeste
åndelige arv."
Erik
Rasmussen overtog gården i Sødinge 21/12
1792 efter sin stedfar Dines Andersen.
Ved
udskiftningen i 1796 fik matr. 4 sin jord på modsat side af vejen
i en smal strimmel ned til Stigshavevej samt videre på denne vejs
sydside i skifterne Smedkrog, Tronhals, Krogager, Stuager, Selager og Bagkil.
Gården hørte under Lammehave og skulle derfor have sine jorder ad Lammehave
til. Stuehuset ligger stadig (2008) på den gamle toft, hvor gården lå, da
Erik Rasmussen fik den i fæste. Udlængerne er nu revet ned, og stuehuset er
moderniseret og lejet ud. Jorden er lagt til Kørbitzdal, som ejes af Erik Rasmussens efterkommere.
Erik
Rasmussen døde af tuberkulose 28/4 1808. Da var pigerne 18 og 15 år.
Povl
Hansen fortæller: "Der kom en streng
tid for enken Elisabeth Mortensdatter og de to unge piger. Der måtte spares og
spinkes, hvor det var muligt. Elisabeth havde en karl, Lars Bødker, til at
styre gården. En stor del af Lars' arbejde blev udført på Lammehave som
hoveri. Det var skik blandt hovfolket, at den mad, man havde med fra de
forskellige hjem, nøje blev sammenlignet, og vé den madmoder, der ikke kunne
stå for den strenge dom. Hovfolkene kunne på den måde
få deres husbondfolk til at anspænde sig næsten over evne for at
skaffe god mad, da ingen turde udsætte sig for at blive udpeget som den, der
leverede den tarveligste mad. Man ville hellere selv nøjes med det tørre brød hjemme, end at en sådan skam skulle overgå
en. Engang fik Lars Bødkers mad således det sorte stempel på sig, og det
regnede med spydigheder ned over den madmoder, der ville sende sådan mad med
til hove og over Lars, der ville finde sig i det. Men imod sædvane skete her
indsigelse. Lars, der var en særdeles stor og kraftig karl, rejste sig i sin
fulde højde og sagde i et tonefald, der ikke kunne misforstås, at "dersom
nogen vovede at tale ondt om hans mad eller om den stakkels fattige enke, som
sad der med sine to uforsørgede børn, så skulle han slå arme og ben i
stykker på dem." Der blev helt stille, og fra den dag fik Lars
Bødker lov til at spise sin tarvelige mad i fred.
Erik
Rasmussen og Elsebeth Mortensdatters børn:
1.
Rasmus
Eriksen f. 1780, d. 2/9 1823 (Erik Rasmussens søn)
Gift med Anne Rasmusdatter (3 børn)
2.
Charlotte Dorothea Gotholdine Eriksdatter, døbt 26/4 1790, d. 16/6 1847.
Gift 14/10 1810 med Knud Rasmussen, som overtog gården (6 børn)
3.
Maren Eriksdatter, døbt 18/8 1792, d. 7/12 1863.
Gift 17/1 1824 med Hans Henrik Hansen, Sødinge (4 børn)
Til Rasmus Hansen og Rebekka Hansdatter (forældre)
Til Maren Eriksdatter og Hans Henrik Hansen (datter)
Til Charlotte Dorothea Gotholdine Eriksdatter (datter/Marens søster)