Dalby

"Naar Christen Kold i 1852 begyndte sin Friskole i Dalby paa Hindsholm, skyldes det, at der her var en dybtgaaende kristelig og folkelig Bevægelse, som gav den bedste Jordbund for hans Skoletanker. Her havde de gudelige Forsamlinger i 1820-erne og 30-erne fremkaldt en Vækkelse, hvortil Navne paa jævne fromme Mennesker som Christen Madsen, Ole Henrik Svane og Rasmus Klink knytter sig. Og denne Vækkelse var senere blevet præget af det grundtvigske Aandsliv, saa den havde faaet et lysere og mere folkeligt Præg og Sigte.

Det var ikke mindst Kolds gode Ven, Gdr., Folketingsmand Christen Larsen, der her havde haft Betydning. Han var blevet stærkt optaget af at læse Grundtvigs historiske og poetiske Skrifter og fik dannet et »Dansk Samfund« paa Hindsholm, der skulde sprede folkelig Oplysning og Vækkelse. Til ham sluttede sig flere af Kolds Venner, Broderen Gdr. Morten Larsen (Bogensøgård), Brødrene Poul og Niels Rasmussen, ”Mosegaarden” i Dalby, samt Sognefoged Knud Nielsen (Borgetgård), Mesinge. Disse Mænd opfordrede Kold til at komme og undervise deres Børn, og han paatog sig paa egen Haand at oprette en Skole.

Kristen Larsen

Den 1. Maj 1852 begyndte han Undervisningen i en lejet Stue hos en ugift Skomager og Musiker; den var egentlig beregnet til Danselokale. Der mødte 11 Elever; men hen paa Sommeren blev det til 20 (11 drenge og 9 piger). Aaret efter opførte han en Skolebygning der, hvor Dalby Friskole endnu ligger, og i denne Bygning holdt han ogsaa Højskole og uddannede Lærere til de nyoprettede Friskoler, som nu efterhaanden dukkede frem, og som han og hans Medarbejder A. Kr. Povlsen Dal var med til at sætte i Gang.

Huset var beklædt med Brædder, saa at det lettere kunde flyttes, hvis han fik Lyst dertil, og hans Modstandere kaldte det spottende ”Fjællekassen”. Hans Venner hjalp ham med Kørsel til Byggeriet. Inventaret lod han selv anskaffe; det beløb sig til 20 Rigsdaler. Børneantallet steg jævnt; i 1854 var der 47 Børn, det følgende Aar 56 og Aaret efter 76, hvoraf de fleste var fra Dalby Sogn. Børnene, der var delt i to Klasser, gik i Skole hver anden Dag hele Aaret. Kold underviste i Modersmaalet med Læsning og Retskrivning, og Povlsen Dal havde Regning, Geografi og Fysik. De fortællende Fag delte de mellem sig, og Kold sagde om sig selv: »I mine bedste Øjeblikke skal jeg kunne fortælle saadan for mine Elever, at de skal huske det helt ind i den anden Verden«. Men i Lektielæsning og Overhøring var han striks.

Om hans Strid med Myndighederne skal her ikke fortælles - saa lidt som om Dannelsen af »Selskabet for den danske Almueskole«. (se herunder).
I 10 Aar blev Kold i Dalby, og i den Tid holdt hans yngre Søster Marie Hus for ham og var ham i det hele taget en stor Støtte, dygtig og aandelig udviklet, som hun var. 1862 brød han »Fjællekassen« ned og flyttede den til Dalum. En lille Fløj af Skolen blev dog staaende, og her fortsatte Povlsen Dal Børneskolen, indtil han i September samme Aar blev afløst at den Mand, som blev Dalby Friskoles Lærer i over 50 Aar, Anders Jensen Klinkby.
Der blev nu af Forældrene, som havde overtaget Skolen, bygget et Skolelokale og en Gymnastiksal, som brugtes til Gymnastik- og Mødesal for hele Egnen, indtil der i 1911 blev opført et Forsamlingshus lige overfor Friskolen.

Da Børnetallet blev saa stort, at Klinkby maatte have en Lærerinde til Hjælp, blev der bygget en Sidefløj til Skolen, saa der blev en Skolestue mere. 1916 blev der bygget en ny Lærerbolig med Lokale til Efterskole, der dog kun gik i 10 Aar. I 1935 genoptoges Ungdomsundervisningen som et Samarbejde med Hindsholm kommunale Lærere under Navnet Hindsholms Ungdomsskole; denne Skole bestaar endnu, men er helt af lokal Natur. - 1869 opførtes der ved Skolen et lille Kapel, som i 1898 blev afløst af ”Bethlehems Kirken”, hvor Friskolelæreren altid har været Kirkesanger.

Dalby Friskole 1895. Markeret: Lærer Klinkby,
Anders Poulsens døtre: Karen, Johanne, Ingeborg

Da Anders Klinkby i 1915 tog sin Afsked, efterfulgtes han af Skolens nuværende Lærer Kristian Østergaard. - Af Lærerinder ved Skolen kan nævnes Else Marie Andersen (1915-21)"

Kristian Østergård døde i 1955.
Jørgen Markvard-Andersen var skolens leder fra 1956, til den blev lukket 1970.

Dette Selskabs Formaal er som bekjendt Oprettelsen af frie Almueskoler, hvortil i den senere Tid en begyndende Trang er vakt især i Bondestanden, hvorimod Kjøbstæderne ved en Mængde private Læreanstalter, under Navn af Institutter, allerede have søgt at tilfredsstille samme. I den Overbeviisning at Børneundervisningen saavidt mueligt bør være en privat Sag, for at den nødvendige Samvirken mellem Hiemmet og Skolen kan finde Sted, har Selskabet troet at giøre en god Gierning i vort kjære Fædreland ved at virke til denne Sags Fremme, og at understøtte den baade ved at give Deeltagerne mere Sammenhold, som ogsaa ved pekuniair Understøttelse saavidt mueligt. Idet vi saaledes have opfordret og opfordre Medborgere til at deltage i denne Sags Fremme skulle vi til Bevis for, at Trangen er tilstede give os den Frihed at henlede Opmærksomheden paa de Skoler der i løbet af 5 Aar ere oprettede her i Fyen, at give nedenstaaende Beretning om Deres Opkomst, Fremgang, og de Opoffrelser de have kostet. I Sommeren 1852 oprettede Lærer C. Kold paa Opfordring af 2de Gaardmænd, forhenværende Rigsdagsmand Chr. Larsen og hans Broder Morten Larsen, en saadan Skole i Dalby ved Kjerteminde, hvortil lejedes et Lokale i Byen, og begyndte sin Virksomhed med 11 Elever, der i Sommerens Løb voxede til 21. Alle Skolens Afgivter afholdtes af Læreren, som modtog Kost paa Omgang hos Deeltagerne, som betalte for hvert Barns Undervisning halvaarlig saaledes:

En Gaardmand der kun har et Barn 8 Rbd.
Har han flere for hvert Barn 5 Rbd.
Husmænd det Halve.
Hvilken Betaling afgiver i Giennemsnit 4 Rd. halvaarlig for hvert Barns Undervisning og udgiorde saaledes 84 Rd i Løn for Halvaaret.
Da derpaa Hr. Kolds højere Bondeskole forflyttedes til Dalby fik ovennævnte Skole sit Lokale i den dertil opførte Bygning, som kostede 2000 Rd. ved hvis Opførelse Skolens Deeltagere i Dalby og nærmest liggende Byer leverede fri Kjørsel. Omkostningen ved Inventarium til Børneskolen, Kakkelovn, Borde, Bænke, Bøger osv. som dets Vedligeholdelse afholdes af Læreren. Ved Anskaffelsen med 120 Rd og den aarlige Vedligeholdelse med 20 Rd.
Vi deelte Eleverne i 2de Klasser, som skiftevis besøgte Skolen hveranden Dag. hvorved den ovenanførte halvaarlige Betaling, forvandledes til aarlig, medens Elevantallet tiltog saaledes:

1854 besøgtes Skolen af 47 Børn
1855 besøgtes Skolen af 56 Børn.
1856 besøgtes Skolen af 76 Børn
De 4 Rd. aarlig Betaling for hvert Barn stedse giør Middeltaxten.
Sidste Aars Udgift blev for Deeltagerne omtrent 300 Rd, som med Fradrag af Skolestuens og Inventariets Vedligeholdelse 20 Rd. samt Skolestuens Opvarmning (15) Rd. Lærerens Kost osv. 100 Rd, ialt 135. saa Lærerens Løn udgiør 165 Rd.

Et lille Minde fra Kolds komme til Dalby
(Af: Gaardejer Lars Pedersen, Stengaarden, Martofte)
(fra Anders Uhrskov: Friskolefolk)

"I 1853 var Kold og Poulsen Dal kommet til Dalby og byggede dær en Skole, som Folk gav Navnet Fjællekassen, her holdt de Skole baade for Børn og unge Karle. Det blev snart bekendt over det hele, hvad Maade Undervisningen lededes paa. Børnene lærte intet udenad, og naar de ikke kunde noget udenad, saa kunde de ingenting, sagde Folk. Dette skulde der raades Bod paa, og Kampen begyndte saa i Mesinge. Der boede dengang en Præst, som hed Lehn, han var meget ivrig imod Frihedsbevægelsen, og han havde nogle tro Kampfæller i Hans Nielsen og Godtfred i Salby, Poul Krag og Hans Fischer i Mesinge, Poul Andersen i Midskov, unge Peder Nielsen i Dalby og Morten Nielsen, Martofte Mark.
Disse var sammenkaldt i Mesinge, hvor de indsaa, at noget maatte der gøres for at stoppe op imod denne Kold, men saa skulde de have alle med. Der blev saa bestemt et Møde i Martofte hos Oldermanden, det var netop i den Gaard, hvor jeg havde mit Hjem, og jeg kom derved til at høre, hvorledes Mesingepræsten kunde forklare, hvilken Fare der var ved ikke at faa en Modvægt imod denne Kold. Det var kuns en snæver Kreds, blot nogle af de mest betydende Mænd, der var med til dette Møde, men her blev alle, baade unge og gamle, fra hele Stubberup Sogn indbudt til Møde i Martofte Skole næste Søndag.

Vi mødte talrigt, Skolen var propfuld. Her var Kold, Poulsen, Christen Larsen og Broderen Morten Larsen, Væver Christen Hansen, og Mosemanden Niels Rasmussen var deres Kusk. Det maatte saa frem, i hvad Anledning dette Møde blev afholdt, nemlig for at modarbejde Kold. Nu var det ikke almindeligt, at Folk dengang var vant til at holde Taler, i alt Fald havde vi ingen Fortalere her i Stubberup Sogn, hvorimod Dalbyerne, baade Christen Larsen og Væver Christen Hansen og ligedan Skolemændene, var meget gode Talere, men Folk herude var helt besatte og vilde ikke høre dem. Lars Jensen var dengang regnet for en af de fremmeligste, og han var ogsaa villig til at slaa Tonen an. Christen Larsen var jo Rigsdagsmand, og Lars Jensen og han var Fættere og havde været henne i Landet til politiske Møder. I Politik var de enige, men her var de ivrige Modstandere. Jeg ser saa tydelig Christen Larsen staa og tale, og Lars Jensen blev ved at lade Træskoene tromme paa Gulvet og saa fløjte lidt. Flere gjorde ligedan, de vilde slet ikke høre Tale om den ny Skolemaade.

Morten Larsen stod med Balles Lærebog i Haanden, han smed den paa Gulvet og sagde: »Jeg vil sandelig ikke have Kristendommen banket ind i mine Børn. Jeg vil have Lov at sætte dem i Friskole.« Vi havde nylig faaet en ny Lærer til Byen, nemlig Strohberg, han sagde saa : »Hertugen af Augustenborg vilde ogsaa, hvad han vilde, men han fik noget andet at vide.« Dette syntes Folk var udmærket sagt, det var næsten ogsaa det eneste Svar, der blev givet Dalbyernes Talere; de havde alle Ordet, men altid under Uro.

Omsider rejste saa Dalbyerne med uforrettet Sag, og saa gik det med Forhandlinger. Meningen var jo at stifte en Forening, den blev kaldt »Hindsholms Landboforening«, den skulde modarbejde Kold af al Kraft. Der blev saa bygget en Skole i Lumby paa Sletten, hvor Folk, der vilde have mere Oplysning for deres Sønner, kunde sende dem hen. Det skulde blive noget andet end at faa dem fyldt med Bragesnak. Denne Skole skulde nok trække de unge Karle fra Kold og over til Frandsen. Alle de ivrige Højremænd sendte saa deres Sønner derover, de maatte ordentlig hænge i, uden for Skoletiden laa de i gamle Foderhæs og læste paa Lektien til næste Dag, de blev proppet godt, men Begejstringen var aldrig stor. Det højeste Antal Elever, Skolen naaede, var nok 17.

Herfra Stubberup Sogn sendte en ivrig Højremand en Søn til Lumby, Sønnen havde aldrig set andre Aviser end Stiftstidende og rejste selvfølgelig som Højremand, men det utrolige skete, at han blev Venstremand, og det Standpunkt holdt han, saa længe han levede. Lumby Skole blev støttet af Landboforeningen. Alle vi, som var samlede i Skolen, lod os tegne for Bidrag med det Formaal at modarbejde Kold.
Jeg har senere været Sekretær i Landboforeningen og saa dær, at jeg var den 6te, der havde tegnet sig for Bidrag i ovennævnte Øjemed at modarbejde Friskolen, og saa kom mine Børn netop til at gaa i Dalby Friskole, hvad baade Børnene og jeg er meget glade for. Det viste sig her, at det er ikke nemt at dæmme op for noget godt; det, som der er Livskraft i, skal nok gaa sin Sejrsgang.

Kold holdt Stand, han byggede omsider en stor Højskole i Hjallese, hvor han nogle Aar holdt Skole for Karle og for Piger. Han døde tidlig, men han er nu om Dage regnet for en af vore største Højskolemænd.
Jeg har engang set et Brev fra Kold, det var kort, men indholdsrigt. En Mand havde en Søster, som han just vilde skulde gifte sig med en ung Gaardmand, der friede til hende, men Stine vilde ikke have Mogens. Saa skrev Manden til Kold og bad ham hjælpe sig at overtale Stine, hun havde nemlig flere Aar tjent Kold som Bryggepige. Kolds Svar lød: »Knud! husk, Stine er et Menneske. Kold.« Det var et kort, men indholdsrigt Brev. Stine slap for Mogens og Gaarden.

Lars Pedersens noter:
I 1852 havde Kold bl. a. efter Opfordring af Gaardfæster Kristen Larsen begyndt en fri Børneskole i Dalby. Vinteren 1852-53 holdt han igen Højskole i Ryslinge, men derefter solgte han sit Hus dær og byggede et nyt i Dalby, hvor han nu havde baade Højskole og Friskole.
Gaardfæster Kristen Larsen, Dalby, var i Kertemindekredsen valgt til Medlem af den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848, senere Folketingsmand for samme Kreds 1849-1855 og 1866-69. Medlem af Rigsraadets Folketing.


Christen Mikkelsen Kold	Anders J Klinkby	Else Marie Andersen	Kristian Østergård	Jørgen Markvard-Andersen