 |
| Christen
Mikkelsen Kold (20/3 1816 - 6/4 1870) |
Christen Kold og Dalby Friskole
|
| Christen
Mikkelsen Kold (20/3 1816 - 6/4 1870) |
Uddrag
af: ”Ryslinge Sogns Historie”
"Den
berømte skolemand Christen Kold var en fattig skomagersøn fra Thisted, hvor
han var født 1816. Hans fader prøvede at lære ham skomagerhåndværket, men
dette kunne ikke optage drengen, som så uden videre gav sig til at være først
biskolelærer og så huslærer. Han sagde til børnene: »Hvis vi skal slås,
kan i sagtens banke mig, for I er større end jeg, men I vil snart erfare, at
jeg er den klogeste, hvis I kun vil høre på mig.« Han mærkede dog, at han
burde være klogere og tog på Snedsted seminarium, hvor han blev kristeligt
påvirket af seminarielæreren, den senere pastor Algren, Aakirkeby, der samlede
nogle af seminarieeleverne på sit værelse til samtaler. Han hørte også i
seminarietiden den fynske lægprædikant Peder Larsen, Skræppenborg, der vakte
troslivet hos ham. Han læste Ingemanns historiske romaner, og han begyndte at
føle glæde ved at være dansk. Han måtte være med til at arbejde for
Danmarks lykke. Han blev dimitteret med det vidnesbyrd fra forstanderen, den
senere biskop Brammer, at han havde stærkt hang til sværmeri. Så var han
huslærer og konstitueret lærer, men nåede ikke fast ansættelse, fordi han
deltog i gudelige forsamlinger. Så var han huslærer 4 år i Sønderjylland.
Her gik det op for ham, at undervisningen går bedst ved mundtlig fortællen og
ikke ved udenadslæren. Både børn og forældre var glade ved den livlige
lærer, men da han ikke ville lære børnene Balles lærebog udenad, var der
ingen autoriteter, der ville kalde ham til skolelærer. Derfor rejste han som
tjener med en Smyrnamissionær til Lilleasien. Han var hos missionæren eet
år og ernærede sig derefter som bogbinder i 4 år. Så greb hjemlængselen
ham, han sejlede til Triest med sin lille sammentjente formue på 600 rdl. i
lommen og kørte derfra til Thisted med sine få ejendele på en trækvogn.
»Hvor kommer den her mand fra?« spurgte en thybo, og han blev nok ikke meget
klogere, da Kold svarede: ».Jeg kommer fra Smyrna.« Kold meldte sig som
frivillig i den lige udbrudte krig, men da han ikke nåede at komme i slag, og
han mærkede, at han ikke var nogen god soldat, tog han plads som huslærer hos
præsten i Sdr. Felding, nabosogn til Sdr. Omme, hvor han hørte Birkedal; denne
blev optaget af Kolds store evner som lærer. Da Birkedal flyttede til Ryslinge,
fulgte Kold snart efter og blev huslærer i præstegården 1. november 1849,
hvor han levede sammen med 2 jydske og 2 fynske karle, som han underviste. For
os synes det ejendommeligt, at ingen børn fra byen kom i skole hos huslæreren.
Så stor forskel var der blevet mellem præsten og bonden, at det var
utænkeligt".
Huslærer
Kolds
undervisning.
Tækkemand
og skaffer Hans Nielsen i Lørup
har fortalt, at Kold ofte var vikar for Birkedal ved konfirmationsforberedelsen.
»Den første dag han kom ind til os, var det første, han gjorde, at han tog
snustobaksdåsen op af lommen, tog sig en pris og nøs rigtig godt ud. Vi gav os
alle til at le, men Kold sagde ingenting til det. Da han næste gang kom ind,
gentog det samme sig, men latteren var knap så højrøstet, og efter at dette
havde gentaget sig nogle dage, lo vi slet ikke. »Hvorfor ler I ikke i dag
børn,« sagde Kold. Der var jo ingen af os der lige straks svarede, men så kom
det dog frem, at det var, fordi det ikke var nyt mere, så talte han til os den
dag om vanens magt. Der var dog nogle, som ikke kunne vænne sig til Kolds
uvaner. Det var uappetitligt, at der gerne var grimme klatter på hans tøj som
rester fra denne nysen.
”Ved I, hvad for tre ting, der hører med til for at være en stor mand”, sagde han en dag til eleverne. Nej det vidste de ikke. »Skal jeg fortælle det? Jo, det er at kunne sige store ord, bruge tobak og spytte i bue«. Drengene slog øjnene ned og pigerne lo. Men nu fortalte han, hvad Gud kræver, og hvad fædrelandet kræver af en stor mand. Denne time overværede Peder Larsen, Skræppenborg, og han sagde til Birkedal: »Det er den bedste skole i Danmark.« Det blev der talt om, og da nogle grundtvigianere ved et møde i København drøftede oprettelsen af en højskole for bondeungdommen, var de enige om at sende bud til Kold. Han gik til København og talte med Grundtvig og meddelte, at han kunne købe et hus i Ryslinge, men han havde kun 500 rigsdaler og manglede 600. Disse penge blev samlede, og Kold gik hjem og købte huset, som lå, hvor smedien nu ligger, men jordlodden lå i Nørremarksgyden. Huset blev brudt ned og en skole blev bygget på jordlodden. Alt hvad der kunne bruges af det gamle hus, endog de rustne søm, blev anvendt. Før det endnu var færdigt, samlede han mændene til »Danske samfund« i et loftsværelse, hvortil de kravlede op ad en stige. De sang »At sige verden ret farvel« og »Nu skal da satans rige aldeles styrtes om.« Kold var stolt af, at der var 9 gårdmænd på et halvt hundrede år, som kravlede op ad stigen til disse møder.
|
Kolds første højskole |
 |
| Nørremarksgyden, Ryslinge |
Den
1. november 1851 åbnede Kold sin skole. Der var kun indtegnet 1 elev, så det
var spændende, om det skulle løbe ud i sandet. Han bad til Gud ude i skoven om
morgenen, om der dog bare ville komme 3 elever, og så kom der 15. Hans søster
styrede huset, og seminarist Poulsen Dal var medlærer. Birkedal fortalte
kirkehistorie. Kold og Poulsen Dal spiste og sov i samme værelse som eleverne.
På højskolen holdt han ungdomsmøder, og han begyndte de efterårsmøder, som
nu holdes overalt" (citat slut).
Referat af Knud
Rasmussen: "En livsskildring":
"At denne mand
førte noget nyt frem, var alle enige om, men om dette nye var godt, derom var
meningerne delte, nærmest efter vedkommendes forhold til Birkedal og 'de
hellige'."
Der gik også rygter om, at manden ville oprette en højskole for voksne, hvad
ingen i Knud Rasmussens
bekendtskabskreds troede på, han duede til. Knud Rasmussen fortæller, at
han mødte Kold personligt, da han en aften sammen med andre var inviteret
til et møde på Niels Peter Jeppesens gård,
hvor Kold var til stede. Dette møde ændrede hans syn på den sag.
Allerede året efter, i 1852, flyttede Kold på grund af uoverensstemmelser
mellem ham og Birkedal til
Hindsholm, hvor han i Dalby begyndte en ny "fri børneskole i tilslutning
til en kreds af grundtvigske hjem".
| Dalby Friskole |
 |
| 1870-90 |
Uddrag af A.
Ankerstrøm:'Friskolen gennem 100 år', 1949:
Naar
Christen Kold i 1852 begyndte sin
Friskole i Dalby paa Hindsholm, skyldes det, at der her var en dybtgaaende
kristelig og folkelig Bevægelse, som gav den bedste Jordbund for hans
Skoletanker. Her havde de gudelige Forsamlinger i 1820-erne og 30-erne fremkaldt
en Vækkelse, hvortil Navne paa jævne fromme Mennesker som Christen Madsen, Ole
Henrik Svane og Rasmus Klink knytter sig. Og denne Vækkelse var senere blevet
præget af det grundtvigske Aandsliv, saa den havde faaet et lysere og mere
folkeligt Præg og Sigte. Det
var ikke mindst Kolds gode Ven, Gdm., Folketingsmand Christen
Larsen, der her havde haft Betydning. Han var blevet stærkt optaget
af at læse Grundtvigs historiske og poetiske Skrifter og fik dannet et
»Dansk Samfund« paa Hindsholm, der skulde sprede folkelig Oplysning og
Vækkelse. Til ham sluttede sig flere af Kolds Venner, Broderen Gdm.
Morten Larsen (Bogensøgård), Brødrene Poul og Niels Rasmussen
(Mosegaard)
i Dalby, samt Sognefoged Knud Nielsen (Borgetgård), Mesinge. Disse
Mænd opfordrede Kold til at komme og undervise deres Børn, og han
paatog sig paa egen Haand at oprette en Skole.
 |
| Christen Larsen, Flægkærgård |
Den
1. Maj 1852 begyndte han Undervisningen i en lejet Stue hos en ugift Skomager og
Musiker; den var egentlig beregnet til Danselokale. Der mødte 11
Elever; men hen paa Sommeren blev det til 20
(11 drenge og 9 piger). Aaret efter opførte han en Skolebygning der,
hvor Dalby Friskole endnu ligger, og i denne Bygning holdt han ogsaa Højskole
og uddannede Lærere til de nyoprettede Friskoler, som nu efterhaanden dukkede
frem, og som han og hans Medarbejder A. Kr.
Povlsen Dal var med til at sætte i Gang.Huset
var beklædt med Brædder, saa at det lettere kunde flyttes, hvis han fik Lyst
dertil, og hans Modstandere kaldte det spottende ”Fjællekassen”. Hans
Venner hjalp ham med Kørsel til Byggeriet. Inventaret lod han selv anskaffe;
det beløb sig til 20 Rigsdaler. Børneantallet steg jævnt; i 1854 var der 47 Børn, det
følgende Aar 56 og Aaret efter 76,
hvoraf de fleste var fra Dalby Sogn. Børnene, der var delt i to Klasser,
gik i Skole hver anden Dag hele Aaret. Kold underviste i Modersmaalet med
Læsning og Retskrivning, og Povlsen Dal havde Regning, Geografi og Fysik. De
fortællende Fag delte de mellem sig, og Kold sagde om sig selv: »I mine bedste
Øjeblikke skal jeg kunne fortælle saadan for mine Elever, at de skal huske det
helt ind i den anden Verden«. Men i Lektielæsning og Overhøring var han
striks. Om
hans Strid med Myndighederne skal her ikke fortælles - saa lidt som om
Dannelsen af »Selskabet for den danske Almueskole«.
I 10 Aar blev Kold i Dalby, og i den Tid holdt hans yngre Søster Marie Hus for ham og var ham i det hele taget
en stor Støtte, dygtig og aandelig udviklet, som hun var. I 1862 brød han »Fjællekassen«
ned og flyttede den til Dalum. En lille Fløj af Skolen blev dog staaende, og
her fortsatte Povlsen Dal Børneskolen, indtil han i September samme Aar blev
afløst at den Mand, som blev Dalby Friskoles Lærer i over 50 Aar, Anders
Jensen Klinkby. Der
blev nu af Forældrene, som havde overtaget Skolen, bygget et Skolelokale og en
Gymnastiksal, som brugtes til Gymnastik- og Mødesal for hele Egnen, indtil der
i 1911 blev opført et Forsamlingshus lige overfor Friskolen.
 |
 |
| Dalby Friskole ca. 1920 | Dalby Forsamlingshus 1915-20 |
Da Børnetallet blev saa stort, at Klinkby maatte have en Lærerinde til Hjælp, blev der bygget en Sidefløj til Skolen, saa der blev en Skolestue mere. 1916 blev der bygget en ny Lærerbolig med Lokale til Efterskole, der dog kun gik i 10 Aar. I 1935 genoptoges Ungdomsundervisningen som et Samarbejde med Hindsholm kommunale Lærere under Navnet "Hindsholms Ungdomsskole"; denne Skole bestaar endnu, men er helt af lokal Natur. - 1869 opførtes der ved Skolen et lille Kapel, som i 1898 blev afløst af ”Bethlehems Kirken”, hvor Friskolelæreren altid har været Kirkesanger.Da Anders Klinkby i 1915 tog sin Afsked, efterfulgtes han af Skolens nuværende Lærer Kristian Østergaard. - Af Lærerinder ved Skolen kan nævnes Else Marie Andersen 1915-21". (1949).
 |
| Bethlehemskirken |
Kristian Østergaard døde i 1955.
Jørgen Markvard-Andersen var skolens leder fra 1956, til den blev nedlagt i 1970.
 |
 |
 |
 |
 |
| A.
Kr. Poulsen Dal
|
Anders J Klinkby | Else Marie Andersen | Kristian Østergård | Jørgen Markvard- Andersen |
Christen Kolds salg af
Dalby Friskole:
Den 28. januar 1863 solgte Christen Kold friskolen i Dalby til en kreds af
forældre, der hver især købte en del af skolen. Bygningen var på 11 fag og
købsprisen var 400 Kr, der fordeltes mellem følgende mænd (familier):
Gårdmændene Niels Rasmussen (Mosegård), Christen Larsen (Flægkærgård),
Morten Larsen (Bogensøgård), Rasmus Jensen ( Birkebjerg), Niels Jensen
(Bjørnegård, Viby), Poul Larsen (Kastelsgård, Viby), Ole Hansen
(Hvidholm, Hersnap),
Hans Christensen (Sandbjerggård, Hersnap) betalte hver 1/10 af købsprisen.
Gårdbestyrer Lars Hansen (Væbnergården, Dalby) betalte 3/50, Smed Niels
Hansen Dalby og Anders Pedersen Østerbjerggård, Salby, betalte hver 1/25 af
købsprisen.
(Skødet blev underskrevet af vitterlighedsvidnerne A. Klinkby og
Poulsen Dal).
Eleverne i Dalby Friskole 1895
 |
|
Markeret: Lærer Klinkby, |
Dalby Friskole betragtes som Danmarks første friskole og er siden blevet kaldt 'De danske friskolers moderskole', selv om Christen Kold selv hævdede, at den første friskole startede i en dagligstue i Trunderup på Midtfyn.
I 1862 opførte Christen Kold en ny højskole på Hjallese Mark. Den fik navnet "Dalum Højskole", og her virkede han til sin død i 1870. Han blev gift i Fraugde kirke den 8. august 1866 med Anne Kirstine Jacobsen, født 2. januar 1844, død 17. februar 1902. De fik to døtre.
 |
| Dalum Højskole (tegning fra 1868) |
I foråret 1870
blev Christen Kold syg. Det påvirkede selvfølgelig alle, der var på og
omkring højskolen - elever såvel som lærere.
Det følgende brev blev sendt af højskolelærer Jørgen Pedersen til
højskoleforstander Ernst Trier, Vallekilde, den 6. april 1870.
”Hjallese den 6. April 1870
Kære
Trier
Jeg har i den sidste Tid flere Gange staaet i Begreb med at skrive til Dem, da
jeg nok kunde vide, at De ønskede at høre fra os herovre og særlig fra Kold;
men jeg har bestandig sat det op i den Forventning, at den Tid vel snart maatte
komme, da hans Sygdom vel snart havde naaet sit Højdepunkt, og den Forandring
til det bedre indtraadte, som han hidtil selv havde haabet paa: og det var dog
altid fornøjeligere at skrive, naar jeg havde sligt at melde, end naar jeg
ligefrem maatte nøjes med at berette: Kold er syg og bliver daarligere Dag for
Dag.
Efterretningen, jeg nu har at bringe, kan De maaske lige saa tidlig faa ad anden
Vej; men jeg synes dog, De alligevel skulde have den fra os, og derfor skriver
jeg disse Linier i aften, skønt jeg er temmelig optaget af andre Forretninger.
Den forventede Bedring i Kolds Tilstand udeblev, og han er i Dag gaaet bort fra
denne Verden, rolig og tillidsfuld som under hele sin Sygdom. Hans Jordefærd er
bestemt til paa Tirsdag d. 12. Kommer De saa ikke herover........
Venlig Hilsen til Dem og Deres Kone fra min Signe og Deres hengivne Jørgen
Pedersen”.
Efter Christen Kolds død forsøgte hans enke at videreføre højskolen som pigehøjskole sammen med Kolds søster Marie, gift med Jens Peter Lebæk. Men efter Kolds død gik det tilbage. Elevtilgangen faldt, og økonomien blev dårligere, så i 1883 måtte højskolen lukke. Bygningerne blev overtaget af Dalum Landbrugsskole.
Ved Kolds død var der 73 aktive friskoler i Danmark, men han menes at have haft direkte eller indirekte indflydelse på omkring 100 skoler. Friskolelederne var stort set alle uddannet under Kolds vejledning, enten på hans højskoler eller på hans kurser.
 |
 |
 |
 |
| Christen Kold og hustrus gravsted (Dalum kirkegård) | Mindesten
for Christen Kold ved: Ryslinge Højskole, Dalby Friskole og Dalum Landbrugsskole |
||
Kolds deltagelse i N P Jeppesens bryllup
Til Dalby sogn