 |
| Lavindsgaard 1912-14 |
9
slægtled
Anders Pedersen og Anna Rasmusdatter
(Ane 562 og 563)
|
| Lavindsgaard 1912-14 |
Anders
Pedersen blev født på den
østlige Lavindsgaard ca. 1653 og døde på den vestlige Lavindsgaard i 1731, da
han var 78 år gammel, og blev begravet 15. januar. Han var søn af Peder
Andersen og Inger Sørensdatter.
Anders Pedersen blev gift med Anna Rasmusdatter, f. ca 1653, begravet 23/11
1711, 58 år gammel. Hun var datter af Rasmus Knudsen. Moderens navn er ukendt.
Hun hed muligvis Kirsten, da dette navn videreføres i
denne gren af slægten.
Anders Pedersen
var fra 1673/74 fæster af den vestlige Lavindsgaard som han overtog efter sin
svigerfader Rasmus Knudsen.
Ved ”Familie og Folkeskatten” i 1673 nævnes Rasmus Knudsen, der ikke er
nævnt i 1674, hvorimod Anders Pedersen er nævnt for første gang, så enten er
Rasmus Knudsen død, eller han har afstået gården til Anders Pedersen, der kun
var 21 år gammel.
Hans bror Rasmus Pedersen tjente eller opholdt sig på gården i 1674 og var da
ca 12 år.
Hans anden bror, Søren Pedersen, overtog den østlige Lavindsgaard efter
faderen.
Skærtorsdag,
den 9. april 1691, nedbrændte begge Lavindsgaardene. C.
Banner til Fredriksgave i Sønderby sogn, Baag herred, var på det
tidspunkt ejer af gårdene og indsendte
følgende skrivelse til Rentekammeret på sine to fæstebønders vegne om:
”hvorledes
sidst afvigte Skærtorsdag af en
ulykkelig Ildebrand tuende af mine
Bøndergaarde, beliggende i Odense Amt, Rønninge sogn, kaldet Lafuindsgaarde er
ganske bleufen fortærede og lagt udi Aske, hvorudofuer de tuende bedrøfuede
Mænd er ganske geraaden i største Armod og Elendighed, eftersom deres ganske
Formue og Bohafve af Ildens Luer er blefuen opslugt”.
Han ansøgte derfor om skattefrihed for gårdene, hvilket 13/6 samme år blev
bevilget for et tidsrum af 2 år.
Anders Pedersen og Anna Rasmusdatter blev måske først gift
ca. 1680, da der ifølge kilderne ikke kendes børn, der er født før
ca. 1680. Om hjemmet skriver Christopher Bendz, at ”de
vare fornemme Bønderfolk der i Gaarden”.
Anders Pedersens og Anna Rasmusdatters børn:
1.
Kirsten Andersdatter, f. ca. 1682, d. 27/2 1754 (begr. 3/3)
2. Peder Andersen, f. før 1686, begr. 27/2 1687
3. Karen Andersdatter, døbt 31/10 1686, d.
4. Dødfødt barn, f. 5/2 1690
5. Peder Andersen, døbt 26/4 1691, død før 1758 uden arvinger
6. Inger Andersdatter, døbt 19/11 1693, begr. 10/6 1758
7.
Rasmus Andersen, døbt 11/3 1696, d. sept. 1758 (fra ca. 1724: Rasmus
Andersen Langhoff)
1) Kirsten Andersdatter blev gift i Rønninge kirke 26/6 1701 med Niels Ibsen, Basbjerggård Over Kærby, Drigstrup sogn. (ane 180 og 181)
3)
Karen Andersdatter blev gift 15/4 1709 med Hans Rasmussen, Bistorup (Skellerup
sogn) eller Biskorup (Seden sogn). Hun døde før 1758 og havde på det
tidspunkt en søn i København, der i morbroderens testamente benævnes Hans
Langhoff.
6) Inger Andersdatter blev gift 20/1 1715 med Jørgen Madsen, døbt 2/3 1684, d. 7/3 1759. Jørgen Madsen overtog gården efter Anders Pedersen.
Deres børn:
Anne Jørgensdatter, døbt 3/11 1715, d. 1764 i Ejby, gift 18/2 1737 med Poul
Andersen (deres datter Lene Poulsdatter, gift med Lars Clausen, overtog gården
efter Jørgen Madsen i 1758).
Kirsten Jørgensdatter, døbt 6/6 1717, d. ?, gift 1. gang 1734 med Peder
Hansen, 2. gang med Hans Hansen.
Mads Jørgensen, døbt 24/10 1720, d. 21/11 1725.
Peder Jørgensen, døbt 6/9 1722
7)
Rasmus Andersen Langhoff var som
ung skriverdreng hos amtsskriver Rasmus Andersen i Odense. Senere var han ansat
som skriver, ridefoged og forvalter på forskellige godser, bl.a. var han på
Rønninge Søgård i 1724 , på Holckenhavn ca 1728-45. Han
blev gift i 1751 med Karen Jacobsdatter Møller, f. c. 1722, d. 9/3 1791, datter
af Jacob Jacobsen Møller og Mette Lauridsdatter.
Hun var enke efter to ægtemænd. Første gang var hun gift med Mads Jørgensen
Birch, som var forpagter på Lykkesholm og
siden på Juulskov. I 1744-45 købte han Klarskov Gods i Marslev og
Strandmøllen ved Assens. Han døde i 1745. De fik 5 børn, hvoraf kun to blev
voksne. En datter blev gift med provst Nicol Seidelin Bøgh, Kerteminde, og en
datter blev gift med Johannes Hetting, viceborgmester i Odense.
Karen Jacobsdatter Møller
blev derefter gift med Hans Pedersen, der ved giftermålet blev ejer af Klarskov. Han købte Hindemae Gods i Skellerup sogn i 1750. Her døde han i 1751.
De fik i 1749 datteren Dorthea Maria Hansdatter, som siden blev gift med Jacob
Brøgger, der var toldinspektør i Kerteminde.
Da Karen 3. gang giftede sig
med Rasmus Andersen Langhoff i
1751, blev han ejer af Hindemae Gods, og det var han
til sin død i 1758.
 |
| Hindemae |
Karen
Jacobsdatter Møllers far, Jacob Jacobsen i Skellerup Mølle, indstiftede 5/6
1754 et legat på 100 Rigsdaler. Renten af denne kapital, 4% p.a., skulle årlig
betales til skoleholderen i Ellinge sogn, som for pengene forpligtede sig til at
”informere i Regne- og Skrivekunsten" 4 Børn i Ellinge Sogn, som han
selv, så længe han lever, og derefter hans Familie som bebor eller opholder
sig i Skellerup Mølle, alene skal udpege, men når ingen af Familien mere er i
Skellerup Mølle, skal Hindemaes Ejer udpege dem. Kapitalen, som hans kære
svigersøn Rasmus Langhoff til Hindemae har modtaget, indskydes i Hindemae Gods
med 1. prioritet i 3 Huse i Skellerup by, som forhen har tilhørt Præsteenken
Madam Drochart. Kapitalen skal
stedse og evig indestå i Hindemae Gods, og Beløbet 4 Rdr., der årligt
udbetales til Skoleholderen, må ikke påvirke dennes normale Løn…
Rasmus Andersen
Langhoff og Karen Jacobsdatter Møller fik ingen fælles børn, men han
adopterede hustruens 2-årige datter, Dorthea Maria Hansdatter, i hvert fald fik
hun hans efternavn Langhoff.
I et testamente skrevet kort før hans død indsætter han sin hustru som
enearving, mod at hun hensætter 500 Rdl. til steddatteren og udbetaler 800
Rigsdaler til hans søskendebørn.
Uddrag af Søren
Andersen Langhoff og Hustrues Testamente:
(Nyborg og Tranekær Amters Skifteprotokol III 1749-1761,
side 640)
”…..Alleneste
til mine Slægtninge som ellers efter Loven mig arve skulde udreder og betaler
hun otte hundrede Rigsdaler, skriver = 800 Rdl., hvormed de skal lade sig nøje
og alldeles ingen videre Arvedeling have. Mine bemelte otte hundrede Rigsdaler
skal deeles paa følgende Maade imellem mine Slægtninge. Min Søster Søn Hans
Langhoff i København skal have den halve Deel, som er 400 Rdl, og den anden
halve Deel skal igen deeles i tvende liige Lodder, heraf den første Lod som er
200 Rdl, tilhøre min salige Søster Kirsten Andersdatter i Over Kierbye i
Drigstrup Sogn hendes Børn og det efter Loven saaledes,
at Jeppe Nielsen i bemelte Over Kierbye bekommer den halve Deel som er
100 Rdl. og hans Afdøde Broder Niels Nielsen sammesteds, hans Børn den anden
Halve Deel, nemlig Sønnen 100 Slettedaler
og Datteren 50 Slettedaler. Den anden Lod som atter er 200 Rdl skal tilfalde min
Sal. Søster Inger Andersdatter Langesgaarde
hendes Børn, og det fremdeles efter Loven saaledes, at sønnen Peder Jørgensen
i Eibye ved Odense skal have 100 Rigsdaler, og hans tvende Søstre hver 50 Rdl.
Endelig fastsætter jeg ogsaa
hermed, at min kiære Hustrues yngste datter, Dorthea Maria Hansdatter Langhoff,
der herefter liigesom hidindtil skal føre mit Nafn, skal nyde efter mig fem
hundrede Rigsdaler, skriver 500 Rigsdaler, hvilket ligesom hendes fædrene Arv
skal blive staaende hos hendes kiære Moder uden nogen Renter deraf at
svare....".
......
Hindemae
den 31. Augusti 1758
Rasmus Andersen Langhoff
Til Kirsten Andersdatter og Niels Ibsen (datter)
Til
Peder Andersen og Inger Sørensdatter (Anders Pedersens forældre)